Holdbarhed Koldskålen holder sig fint i køleskabet i 3-4 dage – rør godt rundt inden servering, da den kan skille lidt. De ristede havregryn holder sig sprøde i en uge eller mere i et tætsluttende glas eller dåse ved stuetemperatur.Forberedelse Du kan sagtens lave de ristede havregryn dagen før.
Hak mandlerne groft. Smelt smørret på en pande ved middelvarme, og drys sukkeret over. Lad det simre i ca. 1 min., og tilsæt så havregryn og mandler. Vend rundt, til det hele er gyldent og dufter nøddeagtigt. Du skal ikke lave andet imens, så kan de nemt brænde på.
Skrab det hele over på et stykke bagepapir, og lad det køle af i ca. 10 min., til det er sprødt og stivnet.
Servér koldskålen i skåle og top med rabarber og ristede havregryn lige inden servering, så de forbliver sprøde.
Sådan laver du koldskålen - uden æg:
Skyl citronen, og riv skallen fint. Pres saften fra en del af citronen. Rør citronskal og citronsaft godt sammen med tykmælk, sukker og vaniljesukker, til det ikke længere knaser i skålen. Tilsæt kærnemælken, og stil koldskålen koldt i mindst 30 min. inden servering – gerne længere.
Tip: Du kan blende koldskålen med en stavblender, hvis du vil have en mere luftig koldskål.