Go Back
+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Vegetarisk pie med champignons og kastanjer

Vegetarisk pie med champignons

Antal 4 personer
Forb. tid 40 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet 1 time 10 minutter

Ingredienser

Til fyldet skal du bruge:
  • 30 g tørrede svampe (udblødt i 1 dl kogt vand)
  • 1 porre
  • 800 g brune champignons (købt vægt)
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 kvist frisk timian (stor)
  • 1 tsk dijonsennep
  • 2 spsk soyasauce
  • 1 dl hvidvin (alternativ ½ dl tør sherry)
  • 2,5 dl piskefløde
  • 100 g kastanjer (kogte og pillede, kan udelades. Se tips under opskriften.)
  • 240 g butter beans (en dåse drænede)
  • friskkværnet peber
  • majsstivelse (fx lys sovsejævner)
  • ½ citron
Husk også:
  • 1 pakke butterdej (min var 275 g)
  • 1 æg (til pensling)
Server med fx:

Tilberedning

  • Start med at lægge de tørrede svampe i et bæger, hæld kogende vand over, og lad dem trække, mens du forbereder grøntsagerne.
  • Rens porren, og skær den i ca. 1/2 cm skiver. Skyl og rens champignons, og skær de største i halve eller kvarte. Pil hvidløg, og hak det fint.
  • Varm olien op i en stor gryde ved mellemhøj varme. Tilsæt champignons, og lad dem stege i 5-8 minutter, mens du vender lidt rundt undervejs. Svampene skal smide væden og siden tage farve – så indstil varmen efter det. Tilsæt så porrerne, skru ned til svag varme, læg låg på, og lad dem dampe i 5-8 minutter, til porrerne er møre. Vend lidt rundt undervejs.
  • Tilsæt så de udblødte svampe og væden, hvidløg, timian (bladene), sennep, soja og hvidvin.
  • Hvis du bruger kastanjer: Skær dem i halve eller kvarte. Tilsæt fløde, kastanjer og drænede butter beans i gryden, og varm igennem ved lav varme. Jævn til en tyk sauce med majsstivelse eller lys sovsejævner. Pres citronen, og smag til med citronsaft, friskkværnet peber og evt. salt. Tag gryden af varmen.
  • Forvarm ovnen til 200 grader varmluft. Rul dejen ud, så den passer som låg til et ovnfast fad. Bred fyldet ud i fadet, læg dejlåget på, og klem det fast langs kanten. Pensl med sammenpisket æg.
  • Tip: Du kan eventuelt stikke figurer ud af låget og pynte låget med dem. Så kan fyldet også dampe af gennem hullerne. Alternativt kan du skære nogle snit i låget, så dampen kan slippe ud.
  • Bag pien i ca. 30 minutter, til den er gylden. Server den varm med en salat, et stykke godt brød og tranebærkompot.