Go Back
+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Sommerdessert med bær og chokolade – lækker dessertgalette

Sommerdessert - skøn galette med bær

Antal 4 personer
Forb. tid 50 minutter
Tilb. tid 27 minutter
Samlet 1 time 27 minutter

Ingredienser

Til bunden skal du bruge:
  • 50 g mandler
  • 75 g mel
  • 30 g flormelis
  • ¼ tsk vaniljepulver
  • ½ citron (skallen)
  • 50 g smør (koldt)
  • 1 æg (sammenpisket, resten til pensling)
Til fyldet skal du bruge:
  • 125 g friske jordbær (gerne blandet med andre bær i sæson)
  • 50 g mørk chokolade (max 60 %)
  • 1 spsk citronsaft (ikke nødvendigt til syrlige bær)
  • 1 spsk kartoffelmel
Til pynt :
  • perlesukker
Til servering:
  • vaniljeis

Kokkens noter

Bær: Du kan bruge de røde bær du har ved hånden – jordbær, hindbær, blåbær, brombær og solbær fungerer alle godt. Brug ribs kun i små mængder, da de er meget syrlige.
Forbered i forvejen: Både dejen og fyldet kan laves dagen før og opbevares separat i køleskabet. Saml og bag galetten lige inden servering.
Holdbarhed: Galetten smager bedst lun og nybagt, men kan opbevares i køleskabet i 1-2 dage. Varm den kort op i ovnen ved 150 grader, så bunden bliver sprød igen.

Tilberedning

Sådan laver du bunden:
  • Start med mandlerne: Hak dem fint i en minihakker eller tilsvarende.
  • Riv citronskallen fint, og bland med de hakkede mandler, mel, flormelis og vaniljepulver. Smuldr smørret heri, og saml dejen med lidt af ægget – den skal netop hænge sammen. Læg dejen på køl i ca. 20 min.
Sådan laver du fyldet:
  • Nip og skyl bærrene. Skær jordbær i kvarte eller i skiver.
  • Hak chokoladen, ikke for fint. Pres citronsaft.
  • Vend bær, chokolade, citronsaft (evt.) og kartoffelmel sammen.
Sådan laver du galetten færdig:
  • Jordbærgalette med bær og chokolade - lækker sommerdessert
    Tænd ovnen på 180 grader varmluft, og hav alle ingredienser ved hånden.
  • Galette-med-bær-og-chokolade-lækker-sommerdessert
    Tag dejen ud af køleskabet. Rul den ud på et let meldrysset bord til en rund cirkel på ca. 25 cm i diameter, og læg den over på et stykke bagepapir på en bageplade. Fordel fyldet på midten, og lad ca. 4-5 cm af kanten være fri. Fold kanten ind over fyldet, lidt ad gangen hele vejen rundt, og tryk den let fast.
  • Galette med bær og chokolade - lækker sommerdessert
    Pensl kanterne med lidt sammenpisket æg og drys med perlesukker.
  • Galette med bær og chokolade - lækker sommerdessert
    Bag galetten i ca. 25-30 min., til kanterne er gyldne og sprøde og bunden er gennemstegt.
  • Server den gerne lun – med vaniljeis.