Go Back
+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Pocheret æg med avocado

Pocherede æg med avocado

Antal 4 personer
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 12 minutter
Samlet 22 minutter

Ingredienser

Kokkens noter

Friske æg giver bedre resultat
Jo friskere æggene er, jo bedre samler hviden sig om blommen under pochering. Køb dem så tæt på serveringsdagen som muligt.
Syltede rødløg
Lav de syltede rødløg dagen i forvejen – de er bedst, når de har trukket nogle timer.

Tilberedning

  • Halver avocadoerne og fjern stenen. Skær halvdelene i helt tynde skiver, og dryp med limesaft, så de ikke bliver brune.
  • Flæk muffins (eller skær 4 skiver brød), og rist dem på begge sider.
  • OBS: Du kan pochere to æg ad gangen ved at bruge to kasseroller. Her beskriver jeg fremgangsmåden for ét æg: Fyld en lille kasserolle halvt op med vand, og bring det i kog. Skru derefter ned, så vandet holder sig lige under kogepunktet – det skal simre stille, ikke boble vildt. Hæld æblecidereddiken i.
  • Slå ægget ud i en lille skål. Rør rundt i vandet – kun den ene vej – så der bliver en lille fordybning i midten. Læg ægget forsigtigt ned i fordybningen. Hviden samler sig om blommen. Giv det 4 min., og tag det op med en hulske. Hvis der hænger lidt løs hvide, kan du nemt fjerne den.
  • Læg en halv avocado på hver halve muffin, giv dem lidt syltede rødløg, og læg de pocherede æg øverst. Drys med flagesalt og chiliflager/friskkværnet peber. Server straks!