Scan for at gå til opskrift
Kyllingetærte med soltørrede tomater
Forb. tid 45 minutter min
Tilb. tid 35 minutter min
Samlet 1 time t 20 minutter min
Tærtebund:
- 75 g smør
- 150 g hvedemel (heraf op til halvdelen grahamsmel)
- 75 g ricottaost (alternativt hytteost)
- smør (til tærtefadet)
Tærtefyld:
- 300 g stegt kylling uden skind og ben
- 50 g soltørrede tomater (bløde)
- 75 g oliven (uden sten)
- 1 fed hvidløg
- 1 tsk tørret rosmarin
- 100 g parmesan
- 3 æg
- 175 g ricottaen (eller hytteosten)
- 1,5 dl piskefløde
- friskkværnet peber
Tærtebunden:
Smør tærtefadet godt. Smuldr smørret i melet, saml dejen med ricotta. Rul dejen ud, og læg den i bunden af tærtefadet.
Prik bunden med en gaffel, og sæt den i ovnen (gerne kold ovn) ved 175 grader varmluft. Den skal have ca. 15 minutter.
Lav fyldet imens:
Skær kyllingen og de soltørrede tomater i mindre stykker. Udsten oliven, og halver dem. Pil og pres hvidløg. Riv parmesanost. Rør så alle fyldets ingredienser godt sammen.
Tag bunden ud af ovnen, og hæld fyldet i. Ind med den igen, og bag videre i ca. 35 minutter. Den skal være lysebrun.
Mens den bager, så snup lige en snack, så du kan lade tærten hvile 15 minutter, inden du kaster dig over den. Så har den sat sig og er nemmere at skære pænt ud. Server evt. en salat til.