Go Back
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Jordbærsalat med hyldeblomstdressing

Jordbærsalat med hyldeblomstdressing

Forb. tid 25 minutter

Ingredienser

Til salaten skal du bruge:
  • 50 g mandler
  • 200 g grønne asparges
  • 300 g spidskål
  • 50 g rucola
  • 200 g friske jordbær
  • 50 g ærter (bælgede)
  • friske hyldeblomster (til pynt)
Til hyldeblomstdressingen skal du bruge (til mere end én gang):
  • 1 dl hyldeblomstdrik (koncentreret (købt eller hjemmelavet))
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1 dl hvidvinseddike (eller æblecidereddike)
  • 1 dl olie (fx mild olivenolie)
  • ¼ tsk salt

Kokkens noter

Hvis du rister mandler i ovnen, kan du lige overveje, om du vil riste en større portion - eller måske også riste andre nødder i samme omgang. Så er de klar til andre salater eller måske kager med ristede nødder og mandler.

Tilberedning

  • Rist mandlerne i ovnen ved 140 grader varmluft i ca. 25 min., til de dufter ristet. Lad dem køle af, og hak dem groft. (Hvorfor ikke på pande? Læs her)
  • Knæk den træede bund af aspargesene, og snit dem i skrå stykker på 3-4 cm. Kom dem i letsaltet, kogende vand, og lad dem koge i 1 min.. Hæld straks vandet fra, skyl aspargesene med koldt vand, og lad dem dryppe af.
  • Ryst hyldeblomstdrik, dijonsennep, hvidvinseddike, olie og salt sammen i en beholder med låg.
  • Snit spidskålen fint, gerne på et mandolinjern. Bland den med rucola, og bred salaten ud på et fad.
  • Fordel asparges over.
  • Skyl og nip jordbærrene, og skær dem i halve eller kvarte. Fordel dem over salaten, og top så op med ærter.
  • Hæld dressingen over, og drys med hakkede, ristede mandler. Og hyldeblomster, hvis du har. Server!