Go Back
+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Quinoasalat med grønkål, nektariner og feta

Grønkålssalat med quinoa, nektariner og feta

Antal 4 personer
Forb. tid 20 minutter
Køletid 10 minutter
Samlet 30 minutter

Ingredienser

Du skal bruge:
  • 1,5 dl quinoa (rå)
  • 50 g hasselnødder
  • 150 g grønkål (hel)
  • 1 tsk olivenolie
  • 2 nektariner
  • 100 g fetaost
Til en hurtig olie-eddikedressing skal du bruge:
  • 1 spsk god eddike (bland fx 2 tsk æblecidereddike med 1 tsk balsamico)
  • 3 spsk olie (bland fx 1,5 spsk olivenolie med 1,5 spsk rapsolie)
  • ¼ tsk dijonsennep
  • salt og friskkværnet peber

Kokkens noter

Kog gerne en hel pose quinoa ad gangen, når du alligevel er i gang. Så er der til andre salater eller tilbehør til din aftensmad. Du kan opbevare kogt quinoa i fryseren ved -18 grader i op til et år. Den kan dog udtørre lidt over tid, så det er altid en god idé at huske at bruge den 😊 
Jeg koger 1 dl quinoa i 1,5 dl vand i ca. 13 minutter. Det kan du gange op alt efter, hvor meget quinoa du har.

Dine egne noter

Tilberedning

  • Start med at koge quinoa i 13 minutter med 2,5 dl vand og lidt salt. Bred den så ud på en tallerken, så den kan køle hurtigt af.
  • Imens: Rist hasselnødderne på en pande eller i ovnen.
  • Skyl og afdryp grønkål. Masser den med en smule olie, og hak den.
  • Ryst dressingen sammen i et glas med låg.
    Tip: Du kan også lave en stor portion olie-eddikedressing og have til mange dage.
  • Skær nektarinerne i tern, og vend dem sammen med quinoa, grønkål, smuldret feta og dressingen. Hak de ristede nødder groft, og drys dem over.
  • Servér!