Scan for at gå til opskrift
Grøn linsesalat med tomater og halloumi
Forb. tid 10 minutter min
Tilb. tid 20 minutter min
Samlet 30 minutter min
Basen af linser og perlebyg:
Dressingen:
- ½ citron (økologisk )
- 3 spsk olivenolie
- 3 tsk rød balsamico
- ½ tsk dijonsennep
- salt og friskkværnet peber
Fyldet i linsesalaten:
- 400 g cherrytomater
- 1 rødløg
- 1 håndfuld frisk oregano
- 1 håndfuld frisk bredbladet persille
- 200 g halloumi (kan udelades)
- 1 spsk olivenolie (til stegning af halloumi)
- 25 g solsikkekerner
- 75 g oliven (dine yndlings)
Hvis du ofte bruger en olie-eddikedressing i dine salater, vil jeg varmt anbefale, at du laver en stor portion (opskrift her). Så har du lynhurtig dressing klar i køleskabet. Du kan nemt tage lidt fra og twiste den med lidt sødme og citronskal til linsesalaten her.
Kan laves i forvejen: Linsesalaten bliver faktisk kun bedre af at trække et par timer – linserne suger smagen til sig. Opbevar den i en tætsluttet beholder i køleskabet i op til 3 dage. Tilsæt de ristede solsikkekerner og halloumi først lige inden servering, så de bevarer sprødheden.
Uden halloumi: Halloumi kan udelades – salaten er mættende i sig selv. Du kan i stedet toppe med en håndfuld ristede nødder eller ekstra frø.
Skyl først perlebyg, og kog det op i en gryde med grøntsagsbouillonen. Når det koger, sæt uret på 6min.
Skyl så linserne, og tilsæt dem efter de 6 minutter. Lad perlebyg og linser koge sammen i yderligere 15 min. Tjek, at begge dele er møre – evt. giv det et minut eller to mere.
Lav dressingen: Riv citronskallen fint ned i et glas med låg, og pres saften fra citronen – du skal bruge ca. 1 spsk. Tilsæt olivenolie, rød balsamico og dijonsennep, og ryst det godt sammen. Smag til med salt og peber.
Så snart linser og perlebyg er kogt færdig: Dræn vandet fra, og tilsæt dressingen med det samme. Så suger linserne smagen til sig. Lad linser og perlebyg køle af uden låg.
Gør resten af ingredienserne klar undervejs:
Skyl tomaterne, og halver dem.
Pil løget, og skær det i helt tynde både.
Skyl oregano og persille, og hak begge dele groft.
Skær halloumi i 2 cm tern eller stænger. Varm olien op på en pande ved middel varme, og steg stykkerne gyldne på alle sider – ca. 2-3 min. pr. side. Sætter de sig fast, så lad dem stege lidt længere: når de har fået en gylden skorpe, slipper de af sig selv.
Rist solsikkekernerne på en tør pande ved middelhøj varme i ca. 3-5 min. Sørg for at vende dem rundt jævnligt, til de er gyldne og dufter dejligt.
Vend linser, perlebyg, tomater, løg, oliven, oregano og persille sammen. Drys med de ristede solsikkekerner, og server.