Go Back
+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Finskbrød - min mors bedste opskrift

Finskbrød - min mors klassiske opskrift

Antal 35 stk.
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Køletid 30 minutter
Samlet 1 time

Ingredienser

  • 250 g mel
  • 190 g smør (koldt)
  • 65 g sukker
Til topping:
  • 1 æg
  • 15 g mandler
  • 2 spsk perlesukker

Tilberedning

  • Smuldr smørret ud i mel og sukker, og saml dejen. Der skal ikke hverken æg eller anden væske i. Du kan enten gøre det i hånden eller bruge en røremaskine.
  • Del dejen i 5 lige store stykker, og rul dem ud til ca. 38 cm lange pølser. Læg dem tæt ved siden af hinanden på et stykke bagepapir, og læg dem i køleskabet i 30 minutter – kolde pølser er nemmere at pensle og beholder formen bedre, når de bliver bagt.
  • Tænd ovnen på 190 grader (over/undervarme).
  • Hak mandlerne forholdsvis fint, og pisk ægget sammen.
  • Tag så finskbrødene ud på bordet, og pensl dem med æg. Drys med de hakkede mandler og til sidst perlesukker.
  • Giv så hele flokken en lille tur med kagerullen - så får finskbrødene den karakteristiske lidt flade facon, og drysset sidder bedre fast.
  • Læg dem på en bageplade med bagepapir med lidt afstand imellem. De kan alle være på én plade. Sæt pladen i den varme ovn.
  • Bag dem i 13–15 minutter, til de er lysebrune i kanten. Lad dem køle af på en bagerist – de bliver sprødere, når de køler af.
  • Spis dem nybagte - så er de allerbedst!