Go Back
–+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Falafel med tahindressing og tilbehør - sprøde falafler

Falafel med tahindressing

Antal 4 personer
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Trækketid 10 timer
Samlet 10 timer 30 minutter

Ingredienser

  • 125 g kikærter (tørrede)
  • ½ løg (eller rødløg)
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 spsk falafelkrydderi (se tip nedenfor)
  • ½ tsk salt
  • 1 æg (kan udelades for vegansk)
  • 1 spsk mel (kun hvis dejen er svær at samle)
  • olie (til at stege i)
Tahindressing
  • 1 dl tahin
  • 1 fed hvidløg
  • 1 citron (saften, smag til)
  • vand (koldt)
  • salt (smag til)
  • persille (valgfrit)
Tilbehør, fx:
  • pitabrød (opskrift)
  • tomater (skiver eller tern)
  • agurker (skiver)
  • rucola
  • spidskål (fint snittet)

Kokkens noter

Find flere tips til tilbehør, falafelkrydderi og vegansk falafel nedenfor.

Tilberedning

  • Læg kikærterne i blød i rigeligt vand 8-10 timer. Fx fra morgen til aften. Kikærterne skal IKKE koges.
  • Med foodprocessor: Kør alle ingredienserne i foodprocessoren, til du har en jævn dej. VENT dog med æggene, hvis du ikke laver hele portionen i dag.
  • Uden foodprocessor: Kør de udblødte kikærter, løg og hvidløg igennem et hakkeapparat, fx en kødhakker eller en rivemaskine (riv fint).
  • Hak persillen fint, og bland i dejen. VENT med æggene, hvis du ikke vil bruge al dejen samme dag.
  • Fælles: Tilsæt æg til den dej, du vil bruge i dag.
  • Varm et godt lag olivenolie op ved godt og el middelvarme på en pande. Form falaflerne, og steg dem til de er gyldne og sprøde. Lad dem dryppe af på køkkenrulle. Du kan også friturestege i en gryde, men det kræver mere olie.
Tahindressing:
  • I hånden: Brug en skål og et piskeris.
  • Pres hvidløg og citronsaft.
  • Bland tahin, hvidløg, citronsaft og lidt salt med 1/2 dl koldt vand. Pisk sammen – først bliver massen meget fast. Tilsæt så mere koldt vand, lidt ad gangen, til du har den konsistens, du ønsker. Smag til med citronsaft og salt.
  • Hvis du vil have persille i: Hak den fint, og rør den i tahindressingen.
  • I foodprocessor eller minihakker: Pil hvidløg, og skær i mindre stykker. Pres citronsaft.
  • Kør tahin med hvidløg, citronsaft, lidt salt og 1/2 dl vand. Tilsæt mere koldt vand lidt ad gangen. Hvis du vil have persille i dressingen, kan du køre den med fra starten. Tilsæt mere koldt vand, til din dressing har den cremede konsistens, du ønsker. Smag til med salt og citron.
  • Bemærk, at tahindressingen stivner lidt, når den bliver opbevaret i køleskabet. Du kan altid tilsætte lidt ekstra vand.