Go Back
+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Cookies med marcipan og chokolade

Cookies med marcipan og chokolade

Antal 50 stk.
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 7 minutter
Køletid 1 time
Samlet 1 time 22 minutter

Ingredienser

  • 235 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk salt (fint)
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 175 g brun farin
  • 175 g sukker
  • 200 g smør (stuetemperatur)
  • 1 stort æg (stuetemperatur)
  • 100 g marcipan
  • 150 g mørk chokolade (knapper eller hakket )
  • 50 g mandelsplitter

Dine egne noter

Tilberedning

  • Start med at sætte smør og æg frem, så det får stuetemperatur. Hak chokoladen, hvis du ikke bruger chokoladeknapper.
  • Bland hvedemel, bagepulver, salt og vaniljepulver i en skål. Riv marcipan groft, bare oveni melblandingen. Sæt til side.
  • Pisk brun farin, sukker og blødt smør med en elpisker eller i maskine. Tilsæt æg. Pisk, til massen er lys og luftig (5-8 minutter).
  • Tilsæt melblandingen og den revne marcipan, og pisk dejen sammen ved lav hastighed. Tilsæt chokoladen til sidst.
  • Tag dejen ud på et meldrysset bord, del den i fire, og form hver klump dej til en rulle, ca. 20 cm lang. Pak rullerne i madpapir, og læg dem i køleskabet i mindst en time, gerne flere dage.
  • Tip: Hvis du ikke vil bage alle småkagerne i dag – læg nogle ruller dej i fryseren.
  • Bagetid: Beklæd to bageplader med bagepapir. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Tag så en rulle dej ud af køleskabet. Skær den i 12-14 lige tykke skiver, og læg dem med skærefladen opad på bagepapiret (god afstand!)
  • Drys mandelsplitter ovenpå.
  • Bag dine marcipan-cookies i ca. 8-12 minutter.
  • Lad dem køle af på en bagerist.