Skær auberginerne over på langs, og læg dem med skærefladen nedad på bagepapir. Prik dem med en gaffel, og bag dem i ca. 30 min., til de er fuldstændig møre – de skal føles bløde og nærmest sammenfaldne. Lad dem køle lidt af.
Tip: Du kan også tilberede dem på grillen, gerne hele. Det giver ekstra røget smag.
Skrab kødet ud af aubergine-skindet med en ske. Pil hvidløget, og hak det groft. Vil du have chili i, så skær en stump af en frisk chili, flæk den og fjern frøene. Skær den i mindre stykker.
Blend alle ingredienser med en foodprocessor, minihakker eller stavblender til en jævn, cremet dip. Smag til med citronsaft og salt. Sæt på køl i ca. 15 min. inden servering.
Anret baba ganoushen i en lidt flad skål. Dryp med olivenolie, drys med chiliflager og hakket persille. Drys evt. granatæblekerner over. Server med lune brød, fx arabiske fladbrød eller græske fladbrød.