Go Back
+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Auberginesalat med feta

Auberginesalat med feta

Antal 4 personer
Forb. tid 30 minutter
Samlet 30 minutter

Ingredienser

  • 2 auberginer
  • olivenolie
  • salt og friskkværnet peber (til auberginerne)
  • 2 dl quinoa
  • 3 dl vand
  • salt (til quinoaen)
  • 300 g cherrytomater (cherry- eller daterino tomater)
  • 1 rødløg (lille)
  • 1 bundt friske krydderurter (fx persille og mynte)
  • 100 g feta
Til citrondressingen:
  • 2 spsk citronsaft
  • 4 spsk olie (rapsolie, olivenolie eller en mix)
  • 1 fed hvidløg (lille eller efter smag)
  • salt og friskkværnet peber

Tilberedning

  • Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  • Skær auberginerne i grove tern. Vend dem med olie, salt og peber (evt. flere krydderier efter smag). Bred dem ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem ved 200 grader varmluft i ca. 25 min., til de er møre og let gyldne.
  • Kog quinoaen i vand med lidt salt. Lad den simre ved lav varme i ca. 13 min.. Bred den ud på en tallerken, så den køler hurtigt af.
  • Halver tomaterne.
  • Hak rødløg fint.
  • Hak krydderurterne. Gem lidt hele blade til pynt.
  • Pres eller riv hvidløget, og rør det sammen med citronsaft, olie, salt og peber til en dressing.
  • Når quinoaen er kølet af: Bland quinoa, hakkede krydderurter, rødløg og dressing.
  • Bred de fleste af aubergineternene ud på et fad. Fordel quinoablandingen over. Læg tomaterne og de sidste stykker aubergine ovenpå. Smuldr fetaen over, og pynt med lidt krydderurter. Servér!