Skal man nøjes med en børste – eller må man også bruge vand, når man renser sine kantareller?
Vores erfaring (og den er stor), den er, at det tager evigheder med en tør børste (fx en bagepensel). Og kantarellerne bliver ikke helt rene. Derfor har vi vores egen firetrinsraket, og det er hyggeligst at være to om det:
- Skær først evt. rodstumper af
- Rens første gang i koldt vand i balje – tag det grove, bare med fingrene. Hurtigt over til trin 3.
- Rens anden gang i rent vand med en lille pensel eller børste
- Bred gerne kantarellerne ud til tørre på et rent viskestykke. Læg aviser under til at suge vandet.
Her kan de ligge helt op til et døgn eller to, inden du skal bruge dem. Du kan også bruge dem med det samme, så skal du bare dampe mere væde af dem.
