Læs mere

"/> Juleopsang: Lidt nemmere og lidt gladere - Muttionline Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page
Julen kræver sit. I min familie var min mor fotografen, og hun lavede ALDRIG opstillede billeder. Lige undtagen dette. Jeg er 3 år, min smukke unge far er 36. 

Er du klar til jul?

Det kan godt være, det er ment som et omsorgsfuldt spørgsmål, men for mig kan jeg sige: Det virker ikke. Jeg hører mere en påmindelse om alt det, jeg sikkert (tror, jeg) allerede burde have tjek på, men som jeg endnu ikke er nået til så meget som at overveje.

Og jeg er ellers ret god til planlægning.

Sagen er bare, at jeg ikke rigtig gider – mere. Lange lister med indkøb og to-do’s. Lange arme af alle de poser, der skal bæres hjem. Lange blikke mod sofaen, som jeg havde glædet mig til at tilbringe juleferien i.

Jeg har holdt jul med min egen familie utallige gange, siden den ældste kom til verden i ’89, og jeg synes selv, jeg år for år er blevet bedre til at uddelegere og sætte forventninger ned. For det bliver jeg gladere af. Men det er stadig ikke en disciplin, min bedre halvdel giver mig særlig mange kokkehuer i.

Juletraditioner bliver grundlagt tidligt. Her er jeg i gang som 2-årig.

Det ligger til familien, og det er jo nok pointen – ikke bare for mig. Min mor var husholdningslærerinde og i perioder hjemmegående mor til 3, så vores køkken var julekonens værksted: Der var dåser, store dåser, fulde af brunkager, pebernødder, finskbrød, peberkager (som mange alligevel ikke ku’ li), honninghjerter, brosten, vaniljekranse, jernbrød (ja, det hed vores kanelsmåkager, og de har nok kostet en tand eller plombe her og der). Der var sigtebrød, rugbrød og uendelige mængder boller i fryseren og sikkert endnu mere, jeg lykkeligt har glemt. Juleaften stod i mange år på kalkun med nye kreative slags tilbehør med nøddepate, tranebær og kastanjer plus selvfølgelig rødkålen og de obligatoriske kartofler i flere udgaver. Kræmmerhusene var fyldt med hjemmelavet konfekt og kulørte marcipanopfindelser, og juletræet skulle tændes hver aften fra den 24. december til Helligtrekonger! Apropos træet, så var det selvfølgelig hentet med sav i en fjerntliggende plantage, og det skulle være så højt, at stjernen nærmest slog hul i loftet. Hvilket ikke sagde så lidt.

Og tro mig, der er meget mere, jeg kan underholde med. Men det er nok ikke så underholdende endda. Det er bare for at illustrere, at forventningerne har masser af god næring at gro i.

Derfor er dette mest af alt …

… en juleopsang til mig!

Jeg har prøvet mange små og større tiltag gennem årene, og et eller andet bidrager de med allesammen. Men hvad har jeg overset? Syng med i kommentarfeltet, hvis du kan supplere – eller genkende – eller …

  • Juster forventningerne. Nok især dine egne. Skal der være 5 slags julesmåkager, 7 lune retter til julefrokosten, nye kreative konfektstænger  og hjemmelavede juledekorationer? Eller bliver julen (og du) egentlig gladere med et par convenience-indkøb fra de butikker, du alligevel køber ind i? Og en simpel gang spaghetti (kylet ned med en god rødvin) til gæsterne juledag?
  • Tjek i det mindste, at dine gæster og familien rent faktisk glæder sig over det, du gør. ‘Nej mor, vi behøver da ikke have både vaniljekranse OG finskbrød’. Tak. Og omvendt: ‘Får vi så ingen Luciabrød i år?’ – okay, det vil jeg så prioritere (eller gøre andre opmærksom på) næste år.
  • Gør det nemt for alle at bidrage. Hvis nogen skal komme med rødkålssalaten, så send dem et link til en opskrift.
  • Giv slip. (Dette her er den svære – i hvert fald for mig): Hvad er nødvendigt i dit hoved, og hvorfor? Måske kan det bare undværes. Og måske er din svogers ris á la mande faktisk helt okay – grænsende til god – selvom han ikke bruger din families overleverede opskrift.
  • Mærk efter: Hvad har du brug for? Jeg har fx brug for en pause på 20 minutter, før vi sætter os til bords juleaften. 20 minutter i sort mørke og ro. Plus tid til at skifte tøj og den slags. (Og tid i sofaen. Og tid til en travetur hver dag. Og … Og …)
  • Lad op. Hvad gør dig egentlig glad? Hvis du kunne vælge frit og ikke var bundet af traditioner og ‘plejer’, hvordan ville din juleferie så se ud?
Hjemmesyet forklæde, hjemmelavet konfekt. Min far er bedre til at kigge og teste end at producere. (Og hvor mange 70’er-effekter kan du få øje på?)

Tilbage til planerne

Jeg sagde, jeg var træt af planer og lister. Alligevel kan jeg mærke, at jeg er på vej tilbage til – tadaaa – planer og lister. Der skal bare stå noget andet på dem. Det skal ikke være mine lister – det skal være vores. Og her har jeg stor glæde af min bedre halvdel. Han er ekspert i drejebøger, der virkelig går i detaljen. Nu får vi se, hvor detaljeret det bliver – men tippet må være:

  • Lav en synlig liste over alle julens gøremål. Ikke bare for juleaften, men for alle de dage, der er besøg eller arrangementer. Og alt skal med – fra planlægning til rengøring, indkøb, juletræ, julepynt, borddækning, mandelgave, sanghæfter og selvfølgelig mad til morgen, middag og juleaften. Del listen med dem, du holder jul med (eller endnu bedre: Lav den sammen med dem!), og find ud af, hvem der gør hvad. Mon ikke det får ryddet nogle punkter helt ud også. Det, ingen gider lave – det sker ikke.

Spændende. Også om jeg kan holde mig i ro, når falkeblikket spotter det, jeg ellers selv ville have gjort. For længst.

Jeg ved også, hvad der skal stå den 27: Fla’ u’. Lidt fynbo er man vel altid :-)

Og lad mig så ønske dig en dejlig og glædesfyldt jul, lige efter dit hjerte!

xxx Bodil

Måske også noget for dig?

2 kommentarer til Juleopsang: Lidt nemmere og lidt gladere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.