Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page
Peanutsauce og karrysauce
Peanutsauce til venstre, karrysauce til højre

Peanutsauce og karrysauce er helt uundværlige dips til  indonesisk satay.

Du kan selvfølgelig vælge kun at servere den ene, og det er fint. Men jeg kan simpelthen ikke vælge, og derfor laver jeg dem begge.

Og husk nu at koge godt med ris, så der er noget, der kan suge saucerne op!

Opskrift på varm peanutsauce og karrysauce

Varm peanutsauce med kokosmælk

3 dl kokosmælk
3 spsk peanutbutter (jeg foretrækker crunchy)
3 spsk soyasauce
frisk chili efter smag – eller 1/2 tsk sambal oelek
1 fed knust hvidløg
2 tsk sød chilisauce
ca. 2 spsk frisk limesaft

  1. Sådan gør du:
    Varm alle ingredienser op i en gryde (dog ikke limesaften og majsstivelsen).
  2. Lad det koge op og rør godt rundt, til peanutbutteret er fordelt.
  3. Smag til med limesaft.

Karrysauce:

1 løg
1 æble uden skræl
1 spsk olie
1 tsk gul karrypasta
1 tsk stdt masala
1 spsk friskrevet ingefær
1 tsk gurkemeje
1 spsk citron- eller limesaft
4 dl kokosmælk (en stor dåse)
1 spsk soyasauce
Evt. 1-2 spsk sød mangochutney

Sådan:

  1. Hak løget og æblet fint, og svits dem sammen med karry og masala.
  2. Tilsæt de øvrige ingredienser, og kog op.
  3. Smag til med mangochutney.

Tip:
Du kan lægge sammenrullede fiskefileter direkte i karrysaucen og lade dem koge møre lige så stille. Det tager ca. 5 minutter. Ris til. Hurtigt, nemt, og det smager rigtig godt.

 

Gem

Gem

Gem

Gem

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.