Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Oliventapenade med parmesanDet startede en aften på Gertrud’s i Odense. De serverede deres lækre hjemmebagte brød med en fuldstændig himmelsk oliventapenade. Så måtte vi lige spidse smagsløgene og gætte ingredienser. Og det lykkedes måske ikke helt at aflure opskriften – men denne her smager lige så godt :-)

Din oliventapenade smager desværre ikke bedre end de ingredienser, du putter i. Så du kan lave en version på budget, og det smager hmmm, ikke så spændende – eller finde dine yndlingsoliven, den gode parmesan og en ægte jomfruolivenolie – så smager det himmelsk. Prøv selv.

Opskrift på oliventapenade med parmesan

Du skal bruge:

120 g udstenede gode sorte oliven (nej, ikke de der billige spanske – vælg fx græske kalamataoliven eller soltørrede oliven fra din mellemøstbutik)
25 g god parmesan
3 soltørrede tomater (i olie, så de er bløde)
1 fed hvidløg
1-2 spsk olivenolie

Sådan:
Det skal bare en tur i minihakkeren – vupti! Ikke for længe, det skal jo ikke være creme eller mos. Brug din oliventapenade til fx knækbrød, foccacia eller andet godt brød.

Gem

Gem

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *