Go Back
+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Nøddefrikadeller – vegetarfrikadeller med nødder

Vegetarfrikadeller med nødder og champignons

Antal 4 personer
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet 45 minutter

Ingredienser

  • 1 dl quinoa
  • 1,5 dl vand
  • salt (til quinoa)
  • 1 dl fine havregryn
  • 250 g nødder (bland gerne hasselnødder og valnødder)
  • 1 løg (eller rødløg)
  • 2 fed hvidløg
  • 250 g champignons (eller andre svampe)
  • olivenolie (til stegning)
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 tsk tørret rosmarin
  • 2 spsk soyasauce
  • 1 spsk loppefrøskaller (eller 2 spsk mel)
  • ½ tsk salt
  • 2 æg
  • olivenolie (til stegning)
Til dippen skal du bruge:
  • 1 avocado
  • 1 dl græsk yoghurt
  • ½ fed hvidløg (presset)
  • ½ citron (saft - smag til)
  • salt (smag til)

Kokkens noter

Holdbarhed: Stegte frikadeller holder sig fint i køleskabet i 3-4 dage og kan spises kolde i madpakken eller varmes på en pande.
Frysning: Frikadellerne kan fryses, når de er stegt og afkølet. Optø dem i køleskabet, og varm dem på en pande.

Tilberedning

Sådan laver du vegetarfrikadellerne:
  • Skyl quinoaen i en si under koldt vand, og kog den i vand med lidt salt i 13 min. Sæt en låg på og lad den stå og trække, til du skal bruge den.
Hak diverse - gerne i minihakker:
  • Giv havregrynene en tur i din hakker, så de bliver til groft mel. Over i en skål med dem.
  • Hak nødderne. De skal hakkes ret fint, men det er vigtigt, der stadig er stykker, der kan knase. Over til havregrynene.
  • Hak løg og hvidløg fint, og steg dem i olivenolie ved middel varme i ca. 5 min., til de er bløde og gyldne. Brug en mellemstor gryde, du også kan røre farsen i bagefter.
  • Hak svampene fint, og tilsæt dem i gryden. Rør rundt i ca. 5 min., mens svampene afgiver væde – stop inden væden damper helt af, da den er med til at binde farsen. Rør timian, rosmarin, soyasauce, salt og friskkværnet peber i.
  • Tag gryden af blusset, og tilsæt nødder, kogt quinoa, havremel, loppefrøskaller og æg. Rør farsen godt sammen.
  • Varm olivenolie op på en stor pande ved middel-høj varme. Form farsen til frikadeller med en ske og læg dem på panden – hænger farsen i skeen, kan du enten bruge tommelfingeren til at skubbe den af, eller dyppe skeen i lidt olie mellem hver frikadelle. Steg dem i ca. 4-6 min. på hver side, og vend dem gerne på en tredje side til sidst, så de er sprøde hele vejen rundt.
Sådan laver du dippen:
  • Blend avocado, yoghurt og hvidløg sammen, og smag til med citron og salt.