Go Back
+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Thai-inspireret svamperet med peanutsauce

Thai-inspireret svamperet med peanutsauce

Antal 4 personer
Forb. tid 35 minutter

Ingredienser

Thai-smagsbomben:
  • 1,5 frisk rød chili
  • 20 g frisk ingefær
  • 4 fed hvidløg
  • 1 spsk honning
  • 1 spsk soya sauce
  • 1 spsk miso
  • 1 lime (saften)
I øvrigt:
Til servering
  • 2 spsk sesamfrø
  • ris (ca. 3 dl tørre ris til 4 personer)
  • ½ bundt frisk koriander
  • 1 lime

Tilberedning

  • Start med at sætte ris over, hvis du vil servere retten med ris.
  • Rist sesamfrøene på en tør pande et par minutter, til de begynder at springe.
  • Bland thai-smagsbomben: Fjern frøstanden fra chili, og kør så chili, ingefær, hvidløg, honning, soya sauce, miso og saft af lime i en minihakker. Sæt til side.
  • Riv eller bræk østershatterne i mundrette stykker med hænderne – de største kan du skære igennem på langs med en kniv.
  • Varm en stor pande (eller en dyb pande med høje kanter) op ved høj varme med sesamolie. Steg østershattene, til de er gyldne og let sprøde på begge sider (du skal give dem tid på panden og ikke vende rundt hele tiden), og læg dem til side på en tallerken.
  • Tip: Vil du servere nudler til svamperetten, så sæt nudlerne over nu.
  • I en dyb pande eller gryde: Varm peanutbutter op ved middel varme sammen med et par spiseskefulde af grøntsagsbouillonen. Pisk med et håndpiskeris eller en gaffel, og tilsæt resten af bouillonen lidt ad gangen, til du har en cremet sauce – hold gerne lidt bouillon tilbage til senere. Tilsæt ca. ¾ af smagsbomben (gem resten til at smage til med), skru ned for varmen, og lad saucen simre i ca. 5 minutter, så smagene blander sig.
  • Imens, skær bok choi i grove stykker på langs, halver cherrytomaterne, og dræn kikærterne.
  • Tilsæt kokosmælk, og varm saucen op igen. Kom cherrytomater, bok choi, østershatte og kikærter i gryden, læg låg på, og varm i ca. 3–5 minutter til bok choien er faldet let sammen og stadig er lidt sprød. Smag til med resten af smagsbomben – tilsæt mere hvis du vil have mere styrke og syre. Tilsæt evt. den sidste bouillon, hvis saucen er for tyk, eller ekstra kokosmælk hvis retten er for stærk.
  • Imens, skær forårsløg i tynde skiver, og skær lime i både.
  • Server svamperetten med ris, forårsløg (eller frisk thai-basilikum), frisk koriander, ristede sesamfrø og limebåde.