Go Back
+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Spaghetti med vegetariske boller og tomatsovs

Spaghetti med vegetariske boller og tomatsovs

Antal 4 personer
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet 45 minutter

Ingredienser

Til de vegetariske boller skal du bruge:
  • 2 dl quinoa (evt. blandede farver)
  • 3 dl vand
  • salt (til quinoa)
  • 2 æg
  • ½ tsk salt
  • ¼ tsk friskkværnet peber
  • 20 g parmesan
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bundt frisk basilikum
  • 2 forårsløg
  • 5 spsk kikærtemel (eller alm. hvedemel)
Tomatsovs med basilikum
  • 1 rødløg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 3 dl tomatpassata
  • frisk basilikum (efter smag)
  • salt og friskkværnet peber
  • chiliflager (valgfrit)
  • ½ dl rødvin (valgfrit)
  • ½ tsk sukker (valgfrit)
Tilbehør fx:
  • pasta (75-100 g tør pasta pr. person)
  • parmesan (til servering – fintrevet)
  • frisk basilikum

Kokkens noter

De vegetariske boller kan fryses. De er også gode i en frokostbowl og nemme at ta' med enkeltvis til en rest salat. Måske også en ide?

Tilberedning

Sådan laver du de vegetariske boller:
  • Hvis du ikke har kogt quinoa på lager: Kog quinoa i letsaltet vand i ca. 13 min. Køl af.
  • Riv parmesanen, pres hvidløget, snit forårsløgene i tynde skiver, og hak basilikummen. Når quinoaen er klar: Bland alle ingredienserne til farsen i en god stor skål – farsen skal være ensartet og holde nogenlunde formen, når du trykker den let sammen.
  • Læg bagepapir på en bageplade og tænd ovnen på 180 grader varmluft. Form farsen med en ske til runde boller – der bliver ca. 12 stk. – og læg dem på bagepladen med lidt plads imellem.
  • Bag dem i ca. 20 min. Imens laver du saucen – og koger pastaen til sidst, så den er friskkogt klar til servering.
Sådan laver du tomatsaucen:
  • Pil rødløget og hvidløgsfeddet. Hak rødløget groft og pres hvidløget. Steg dem i olivenolie ved mellemhøj varme i ca. 5 minutter, til de er klare og bløde.
  • Pil bladene af basilikumstilkene (nemmest mens løgene steger). Tilsæt tomatpassata og basilikum, og lad saucen simre ved svag varme i ca. 10 minutter. Smag til med salt, peber og evt. lidt chili – og et skvæt rødvin og en smule sukker, hvis du synes. Sukker runder smagen lidt af.
  • Hvis sovsen skal være helt jævn, kan du give den en tur med stavblenderen (pas på, det kan sprøjte!)
Til servering:
  • Kog pastaen efter anvisning på pakken.
  • Server med friskrevet parmesan og basilikum.