Scan for at gå til opskrift
Sort bønnemos - hummus på mexicansk
Forb. tid 10 minutter min
- 1 dåse sorte bønner
- 3 soltørrede tomater (fra olielage)
- 1 håndfuld frisk koriander
- 1,5 spsk tahin
- 1,5 spsk olivenolie
- 1 fed hvidløg
- 1 tsk stødt spidskommen
- ¼ tsk salt
- 2 spsk limesaft (evt. mere)
Til pynt og servering, fx
- frisk koriander (hakket)
- tomater (hakket)
- rødløg (hakket)
- feta (smuldret)
- tortilla chips
- lime
Dræn de sorte bønner, og skyl dem.
Kom bønner, soltørrede tomater, koriander, tahin, olivenolie, hvidløg, spidskommen, salt og limesaft i en foodprocessor eller stavblender. Bruger du stavblender, blend i en dyb skål – ikke et blenderglas. Det bliver bare mere besværligt. Blend til bønnemosen er helt glat og cremet. Er den for tyk, tilsæt en lille smule koldt vand ad gangen, skrab ned, og blend videre.
Smag til med salt og limesaft.
Server med tortilla chips – eller hvad du har lyst til. Spis!