Scan for at gå til opskrift
Søde kartofler i ovn med sprøde kikærter
Forb. tid 10 minutter min
Tilb. tid 40 minutter min
Samlet 50 minutter min
- 1 kg søde kartofler
- 4 rødløg (store)
- 4 spsk olie
- 1 tsk chiliflager
- 1 fed hvidløg
- salt og friskkværnet peber
- 1 granatæble
Til de ristede kikærter skal du bruge:
- 2 dåser kikærter
- 4 spsk olie
- ½ tsk salt
- 2 tsk stødt spidskommen
- 1 tsk stødt koriander
- 1 tsk stødt kanel
- ¼ tsk stødt allehånde
Tahindressing
- 1 dl tahin
- 1 fed hvidløg
- 1 citron (saften, smag til)
- salt (smag til)
- koldt vand
Til servering, husk også:
Start med kikærterne:
Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Gør to plader klar med bagepapir.
Dræn og skyl kikærterne, vend dem i olie og krydderier, og bred dem ud på den ene bageplade. Sæt den i ovnen (skal have ca. 40 minutter).
Så de søde kartofler og løg:
Skur de søde kartofler og fjern evt. pletter. Skær dem i stænger på ca. 1,5 cm tykkelse. Pil løgene, og skær dem i brede både. Vend det hele i olie, presset hvidløg, chiliflager, salt og peber. Bred det ud på den anden bageplade, og sæt i ovnen (skal have ca. 30 minutter).
Lav tahindressingen:
Pres hvidløg og citronsaft. Bland tahin, hvidløg, citronsaft og lidt salt med 1/2 dl koldt vand. Pisk sammen – først bliver massen meget fast. Tilsæt så mere koldt vand, lidt ad gangen, til du har den konsistens, du ønsker. Smag til med citronsaft og salt.
Servering:
Frigør granatæblekernerne, skær lime i både og hak persillen.
Bred søde kartofler og rødløg ud på et fad. Fordel kikærterne over sammen med nogle skefulde dressing. Drys med granatæblekerner, og pynt med lidt frisk persille. Server med ekstra dressing, lime og granatæblekerner.