Go Back
+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Salat med savojkål og æbler – savojkålsalat

Salat med savojkål og æbler

Antal 4 personer
Forb. tid 20 minutter

Ingredienser

Til salaten skal du bruge:
  • savojkål
  • 30 g valnødder
  • 2 dl edamamebønner (kan udelades)
  • 2 æble (syrlige, jeg foretrækker danske Elstar)
Til dressingen skal du bruge:
  • 2 spsk rapsolie
  • 2 spsk ravigottesauce
  • 1 spsk æblecidereddike
  • ½ citron (skal og 1 spsk saft)
  • 1 tsk flydende honning (valgfrit)
  • salt og peber

Kokkens noter

Kan salaten laves i forvejen?
Ja! Savojkål er robust og bliver faktisk blødere og mere velsmagende, når den har trukket i dressingen et par timer – den kan sagtens holde sig til dagen efter.
Æbler
Brug gerne sprøde og syrlige æbler, fx Elstar. De giver en fin kontrast til dressingen.

Tilberedning

  • Snit kålen så fint som muligt. Brug en foodprocessor, et mandolinjern eller en skarp kniv. Hak valnødderne groft.
  • Ryst dressingen sammen i et glas med låg.
  • Vend kål, edamamebønner og de fleste valnødder sammen med dressing – start med lidt, og tilsæt mere efter smag. Der er ofte dressing til overs til en ekstra gang.
  • Fordel salaten i et fad. Snit æblerne i fine både, pynt salaten med dem og med de sidste valnødder.