Rist nødderne let (evt. i ovnen ved 150°C i ca. 8-12 min., til de dufter og har fået farve), og hak dem groft. Snit rødkålen fint, gerne på et mandolinjern. Skær æblerne i tern eller tynde både, og halver vindruerne.
Lav så kaneldressingen:
Rens ingefær, og riv den fint.
Riv skallen af appelsin fint.
Pres saften ud af appelsin og grapefrugt.
Kom appelsinskal, appelsinsaft, grapesaft, ingefær, æblecidereddike, kanel, kardemomme, allehånde, nelliker, vaniljepulver, honning, salt og peber i et glas med låg – og ryst det godt sammen. Tilsæt så olien og ryst igen. Smag til med salt og peber.
Tip: Tilsæt altid olien til sidst. Hvis du hælder den i fra starten, klæber krydderierne sig til fedtet og fordeles dårligere i dressingen.
Bland salaten:
Bland rødkål med det meste af æblerne og druerne. Vend salaten med ca. ½ dl dressing. Fordel resten af fyldet over.