Go Back
–+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Råsyltede rabarber til salat og til dessert

Råsyltede rabarber - de søde og de sure

Antal 1 glas
Forb. tid 15 minutter
Trækketid 1 time
Samlet 1 time 15 minutter

Ingredienser

Til de sukkersøde råsyltede rabarber skal du bruge:
  • 175 g rabarber (helst jordbærrabarber)
  • 10 g frisk ingefær (se alternative smage nedenfor)
  • 75 g rørsukker
  • ¾ dl vand
Til de eddikesure syltede rabarber skal du bruge:
  • 175 g rabarber (helst jordbærrabarber )
  • 1 dl æblecidereddike
  • 1 dl sukker
  • 1 dl vand

Tilberedning

Sådan gør du - de sukkersøde:
  • Skyl og trim rabarberne. Bevar så vidt muligt den rødeste del af stænglerne – her sidder det meste af smagen (og den fine farve).
  • Skær rabarberne i tynde skiver, ca. ½ cm, og pres dem godt sammen i et opbevaringsglas.
  • Skræl ingefæren, vej den af, og skær den i papirtynde skiver eller små tern.
  • Kog vand, sukker og ingefær op i en kasserolle ved mellemhøj varme. Lad det simre i ca. 2 min., til sukkeret er opløst. Hæld blandingen over rabarberne, og sæt låg på.
  • Sæt rabarberne i køleskabet. Vend evt. glasset en gang imellem. Rabarberne kan spises efter 1 time, og de er endnu bedre i morgen.
Sådan gør du - de eddikesure ;-)
  • Skyl og trim rabarberne. Bevar så vidt muligt den rødeste del af stænglerne – her sidder det meste af smagen (og den fine farve).
  • Snit rabarberne i tynde skiver, ca. ½ cm, og pres dem godt ned i et skoldet opbevaringsglas.
  • Kog eddike, sukker og vand op i en kasserolle ved mellemhøj varme, og lad det simre i ca. 2 min., til sukkeret er opløst. Hæld lagen over rabarberne, og sæt låg på. Lad glasset køle af, til det ikke længere er varmt, før det sættes i køleskabet. De syltede rabarber er bedst, når de har trukket til i morgen.