Go Back
+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Nem thaisuppe med rejer og sprøde grøntsager

Nem thaisuppe med rejer og knasegrønt

Antal 4 personer
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet 30 minutter

Ingredienser

  • 2 gulerødder (ca. 100 g)
  • 2 stilke bladselleri
  • 1 rød snackpeber
  • 1 bundt forårsløg
  • 150 g sugar snaps
  • 15 g frisk ingefær
  • 1 liter grønsagsbouillon
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1,5 tsk rød karrypasta (eller mere, smag til)
  • 2 spsk fiskesovs
  • 2 tsk miso (lys)
  • 2,5 tsk sukker
Til rejerne
  • 400 g tigerrejer (optøede)
  • 3 spsk sesamolie (ca.)
  • ½ frisk rød chili (styrke efter smag)
  • 1 fed hvidløg
Til servering kan du tilføje:
  • 1 lime
  • frisk koriander
  • brød

Tilberedning

  • Start med grønsagerne - find dem frem på bordet, og gør dem klar: Skræl gulerødder, og skær dem i tynde stave. Skær bladselleri og snackpeber i tynde skiver. Snit forårsløg og sugar snaps i smalle, skrå skiver. Riv ingefær fint.
  • Pil skallen af rejerne, og dup dem tørre med køkkenrulle eller et rent viskestykke (som du straks lægger til vask).
  • Hak chili fint, og pres hvidløg. Bland det med olien i en skål (som rejerne kan være i)
  • Gør topping og tilbehør klar.
  • Kog grønsagsbouillon op i en gryde, og tilsæt kokosmælk, rød karrypasta (smag til), fiskesovs, miso og frisk ingefær. Smag til med sukker.
  • Tilsæt så gulerødderne, og lad dem simre med 1 minuts tid. Sluk for gryden og vend resten af grønsagerne i (gem evt. lidt til topping).
  • Varm så sesamolie op på en pande, der passer til rejerne. Den skal være godt varm, men ikke helt på max. Steg rejerne 1 minut på den ene side og 20-30 sekunder på den anden. Vend hurtigt krydderolien sammen med rejerne på panden, og tag det hele op på en ren tallerken, så rejerne ikke får for meget.
  • Varm suppen godt op igen, og test, at grøntsagerne er godt varme, men stadig har bid. Anret så suppen i skåle, top op med rejerne, og pynt med den øvrige topping. Server straks.