Scan for at gå til opskrift
Nem græskarrisotto med svampe
Forb. tid 30 minutter min
Tilb. tid 25 minutter min
Samlet 55 minutter min
- 3 dl græskarmos (se tip nedenfor)
- 300 g svampe (jeg brugte portobello)
- 1 løg (gerne rødløg eller skalotte)
- 1 fed hvidløg
- 2 stilke bladselleri (alternativt lidt knoldselleri)
- 2 spsk olivenolie
- 300 g risottoris
- 100 g parmesan
- 1 spsk smør
- 2,5 dl hvidvin (eller vermouth)
- 6 dl grønsagsfond
- salt og friskkværnet peber
- citron (saften – efter smag)
Til servering skal du bruge
- 50 g hasselnødder
- parmesan
- persille (eller kørvel eller brøndkarse)
- svampe (ekstra til servering)
Græskarmos: Bag eller kog græskaret, og blend det glat. Mosen kan laves i forvejen og holdes på køl i 3-4 dage eller fryses i portioner.
Svampe: Portobello fungerer godt, men du kan bruge alle slags svampe – champignon, kantareller eller hvad du foretrækker.
Holdbarhed: Risotto smager bedst frisklavet, men rester kan gemmes på køl i 1-2 dage. Varm op ved lav varme med en sjat vand eller bouillon, og rør undervejs.
Kog eller bag dit græskar, og blend det til mos. Se tip nedenfor.
Hak nødderne groft, og rist dem på panden, til de tager lidt farve. Sæt til side. (Du kan også riste nødder i ovnen, hvis den er tændt.)
Rens og hak svampene groft. Steg dem på en pande med lidt olivenolie ved høj varme, til de har afgivet det meste væde og er let gyldne. Sæt til side.
Hak løg, hvidløg og bladselleri fint.
Vej risene af.
Riv parmesanosten fint. Husk lidt ekstra til at servere ved siden af i en skål.
Gør bouillon klar i et målebæger.
Sæt panden over ved middel varme, og smelt smør og olivenolie på den. Tilsæt de hakkede ingredienser og vend jævnligt rundt i det, indtil de er møre og klare. De må ikke brune! Så hellere skru lidt ned for varmen.
Skru nu kortvarigt op for varmen og tilsæt risene. Vend hurtigt rundt i ca. 1 min. – til risene føles brandvarme når du holder hånden hen over dem. Hæld så hvidvin over, og ned med varmen igen. Vend rundt, indtil vinen er dampet helt af.
Tilsæt nu din bouillon – næsten det hele på én gang. Og kig på dit ur. Om ca. 17 min. har risene fået nok. Du skal bare røre lidt rundt ind imellem, ikke andet. Tilsæt græskarmosen og resten af bouillonen undervejs.
Test, at risene er møre, men stadig har en lille smule bid i midten. Giv din risotto lidt ekstra vand, hvis den er blevet for tør.
Tag panden af varmen et par minutter, og tilsæt svampe og parmesan. Smag til med citron, salt og peber (vær varsom med salt, da osten er meget salt).
Server med revet parmesan, ristede nødder, evt. ekstra svampe og lidt grønt på toppen.