Go Back
+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Marokkansk gryderet vegetar grønsagstagine

Marokkansk gryderet - vegetar grønsagstagine

Antal 4 personer
Forb. tid 40 minutter
Tilb. tid 2 timer
Samlet 2 timer 40 minutter

Ingredienser

Til grønsagstaginen skal du bruge:
  • 2 spsk olie
  • 2 tsk ras el hanout
  • 1 tsk stødt gurkemeje
  • ½ tsk stødt røget paprika (kan udelades)
  • 2 rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 300 g søde kartofler (købt vægt)
  • 100 g gulerod
  • ½ squash
  • 1 rød peber
  • 10 g frisk koriander
  • 1 dåse tomater
  • 2,5 dl grønsagsbouillon
  • 1 appelsin (saften)
  • 1,5 spsk tomatpuré
  • 10 g frisk ingefær (renset vægt)
  • 1 hel stjerneanis
  • ½ frisk rød chili
  • 1 dåse kikærter
  • 75 g tørrede abrikoser
  • 1 tsk honning (evt.)
  • citron (saft til tilsmagning)
  • salt og friskkværnet peber
  • 10 mandler
Til quinoasalaten skal du bruge:
  • 2 dl quinoa
  • 3 dl vand
  • salt (til quinoa)
  • 1 agurk
  • 8 friske abrikoser
  • 1 håndfuld frisk mynte
  • nigellafrø (til pynt)
Til dressingen skal du bruge:
  • 1 citron (økologisk)
  • 8 spsk olie (gerne halv olivenolie, halv rapsolie)
  • 2 tsk flydende honning
  • salt

Tilberedning

Sådan laver du gryderetten:
  • Klargør alle ingredienser: Snit rødløg i tynde både. Pil hvidløg, og hak fint. Skur søde kartofler og skær dem i tern. Skræl gulerod, og skær i halve skiver. Skær squash og rød peber i tern. Pil bladene af koriander, og hak stilkene fint. Pres saft af appelsin. Trim ingefær, og riv den fint. Fjern frøstand fra chilien, og hak den fint. Halver abrikoserne. Dræn kikærterne.
  • Varm olien op ved middelvarme i en stor gryde eller støbejernsgryde. Vend de tørre krydderier rundt i ca. 1 minut – de er klar, når de begynder at dufte.
  • Tilsæt løgbådene og hvidløget, og vend rundt i ca. 5 minutter, til løgene er bløde og let gennemsigtige.
  • Tilsæt søde kartofler, gulerødder, squash og halvdelen af den røde peber. Varm godt igennem under omrøring, og tilsæt så de hakkede korianderstængler, dåsetomater, bouillon, appelsinsaft, tomatpuré, chili, anis, ingefær, kikærter og de tørrede abrikoser. Lad det koge op, og skru ned, så det lige akkurat simrer. Lad det simre 1,5 – 2 timer, så abrikoserne koger godt ud og giver smag i hele retten.
  • Rist mandlerne på en tør pande ved middelvarme i ca. 3 minutter, til de er let gyldne og begynder at dufte nøddeagtigt. Hold øje med dem – de brænder nemt. Sæt dem til side.
    Tip: Rist mandlerne i ovnen ved lav varme (140-150 grader), hvis den er tændt.
  • Tilsæt resten af den røde peber. Smag til med salt – og med citron, hvis den mangler syre – eller med honning, hvis den er for syrlig. Pynt med hele korianderblade og ristede mandler, når du serverer.
Sådan laver du quinoasalaten:
  • Quinoaen: Kog quinoaen i letsaltet vand i 13 minutter, og lad den køle af. Hvis det skal gå hurtigt, kan du brede den ud på en tallerken, når den er kogt.
  • Fyldet: Snit agurk i små stykker og abrikoser i både. Pil myntebladene af stænglerne – læg lidt til side til pynt.
  • Dressingen: Riv skal af ½ citron. Pres citronsaften. Kom citronsaft, citronskal, olie, honning og en knivspids salt i et lille glas med låg eller en skål, og ryst eller rør det godt sammen. Smag til – dressingen skal have en god balance mellem surt og sødt.
  • Bland salaten, og vend dressingen i. Pynt med de sidste mynteblade og evt. et drys nigellafrø.