Scan for at gå til opskrift
Lun salat med linser, porrer og druer
Forb. tid 25 minutter min
- 1,5 dl belugalinser (tørrede)
- 3 porre
- olivenolie (ca. 2 spsk)
- 300 g stenfri druer (blå er pænest. Pyt, hvis de er lidt bløde)
- salt og friskkværnet peber
- 40 g hasselnødder
Kog linserne i 3 dl vand med lidt salt – ca. 20 min.. Pas på, de ikke koger tørre. Dræn evt. overskydende vand fra, når de er møre.
Rist hasselnødderne på en tør pande ved mellemvarme i ca. 3-5 min., til de begynder at dufte og skifter farve. Hold øje med dem – de brænder hurtigt på. Hak dem groft.
Skyl porrerne rene. Skær dem i meget skrå stykker, ca. 2 cm tykke. Steg dem i olie på middelvarme (5-6 ud af 9) i 3 minutter på hver side, til de har taget godt med farve på begge sider. Krydr med salt og peber, og anret dem på et fad.
Skyl druerne og halver dem. Vip dem rundt på den samme pande i ca. 2-3 min. ved mellemvarme med lidt salt og peber, til de begynder at blive bløde og give sig lidt. Vend linserne i.
Fordel linser og druer over porrerne, drys med de hakkede nødder, og vupti: Så er der mad!