Scan for at gå til opskrift
Libanesisk tomatsalat med rødløg og sumak
Forb. tid 15 minutter min
- 600 g cherrytomater
- 1 rødløg (lille)
- ½ peberfrugt (rød)
- 3 fed hvidløg
- ½ citron (skal + ca. 2 tsk saft)
- 1 tsk sumak
- 3 spsk olivenolie
- salt og friskkværnet peber (efter smag)
- 1 håndfuld bredbladet persille (ca. 25 g)
Skær tomaterne i halve og kom dem i en stor skål. Pil rødløget og skær det i helt tynde både. Vend løgene, med tomaterne og stil skålen til side.
Riv citronskal fint fra citronen – du skal bruge det til både dressingen og til drys til sidst.
Fjern stilk og kerner fra peberfrugten og skær den i mindre stykker. Pil hvidløget, og skær fedene i mindre stykker. Kom peberfrugt og hvidløg i en minihakker, og kør det til det er finthakket og næsten glat – det tager ca. 10–15 sekunder, og der må gerne være lidt tekstur. Tilsæt sumak, salt, peber, olivenolie og halvdelen af den revne citronskal, og smag til med citronsaft. Rør det godt sammen.
Hæld dressingen over tomaterne, og vend det hele godt rundt.
Hak persillen fint og vend den i salaten – gem lidt til drys. Hvis du har tid, så lad salaten trække i 30 min., så smagene rigtig kan samle sig. Dæk skålen med et låg og lad den stå ved stuetemperatur – køleskabet tager nemlig noget af smagen fra tomaterne.
Kom salaten i et serveringsfad eller en skål, drys resten af citronskallen og persillen over, og servér.