Go Back
+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Lammeculotte med grønsager i ovnen

Lammeculotte med grønsager i ovnen

Antal 4 personer
Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet 1 time

Ingredienser

Til lammeculotten skal du bruge:
  • 800 g lammeculotte (2-4 stk. efter størrelse)
  • 2 fed hvidløg
  • frisk rosmarin (eller tørret)
  • olivenolie
Til grønsagerne skal du bruge:
  • 2 auberginer
  • 2 squash
  • 2 rødløg
  • 400 g cherrytomater
  • 50 g sorte oliven
  • frisk rosmarin (eller tørret)
  • frisk timian (eller tørret)
  • olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
Kartoffelbåde
  • 1 kg kartofler
  • 3 spsk olivenolie
  • frisk rosmarin (eller tørret)
  • ¼ tsk salt
  • friskkværnet peber
Andet tilbehør fx

Tilberedning

  • Tænd ovnen på 200 grader, varmluft.
  • Rids fedtlaget på lammeculotterne, så det kan sprække under stegningen. Gnid dem så med salt, peber, knust hvidløg, hakket rosmarin og lidt olie. Læg dem i en bradepande på bagepapir, der går op af kanterne.
  • Snit aubergine, squash og løg i grove stave eller tern. Vend dem sammen med små tomater (hele) og oliven i olie, salt, peber og krydderurter.
  • Hvis du vil have kartoffelbåde til, er det nu: Skur kartoflerne, skær dem i både, og vend dem i olivenolie, salt, peber og rosmarin. Fordel dem på bagepapir på en bageplade, og sæt dem ind i ovnen samtidig med lammet – de er færdige efter ca. 25 min., til de er gyldne og sprøde.
  • Læg grønsagerne rundt om lammeculotterne, og sæt det hele i ovnen i ca. 25 min.. Små culotter lidt kortere, store lidt længere. Har du et stegetermometer, så steg til 58 grader for rosa og ca. 65 grader for gennemstegt. Og noget derimellem, hvis du bare vil have et let rosa skær.
  • Lav evt. myntedippen imens.
  • Tag lammeculotten ud, og lad grønsagerne blive. Du kan lune et færdigt brød i ovnen også.
  • Pak lammet ind i folie, og lad det hvile i ca. 10 min.. Husk at temperaturen stiger ca. 5 grader i hviletiden – så passer det med 63 grader for rosa og 70 grader for gennemstegt.
  • Tag grønsagerne (og kartoflerne) ud, og server dem sammen med culotterne, skåret i skiver. Husk dippen. Og måske groft brød.