Go Back
+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Julebiscotti med appelsin, tranebær og pistacie

Julebiscotti med appelsin, tranebær og pistacie

Antal 80 stk.
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet 1 time

Ingredienser

  • 250 g mel
  • 250 g rørsukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • ½ tsk stødt ingefær
  • 2 appelsiner (økologiske, skallen)
  • 3 æg
  • 200 g tørrede tranebær
  • 200 g pistacienødder (usaltede, vejet uden skal)
  • lidt mel til bordet

Dine egne noter

Tilberedning

  • Riv appelsinskallen fint. Bland først mel, sukker, bagepulver, krydderier, revet appelsinskal og æg til en jævn dej. Gerne på maskine – det kræver lidt tålmodighed ved håndkraft (skål og ske), men pludselig samler dejen sig.
  • Tilsæt tranebær og pistacienødder, og ælt, til de er godt fordelt.
  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Gør to stykker bagepapir klar.
  • Drys lidt mel på bordet, og skrab dejen ud her. Vend den hurtigt rundt, så den ikke klæber til hænderne. Del dejen i 4 lige store klumper, og rul dem ud til stænger på længde med bagepladen. Læg to på hver plade. De flyder en del ud, så hold god afstand.
  • Bag dem ca. 20 minutter, til de er lysebrune. Tag dem ud, og lad dem køle af på en bagerist i nogle minutter. Skru ovnen ned på 150 grader.
  • Skær stængerne i skrå skiver på ca. 1 cm, og læg dem med skærefladen nedad på bagepapiret. Sæt dem i ovnen igen, og bag dem videre i ca. 15 minutter, til de er helt lysebrune (pas på, de ikke får for meget). Kagerne bliver helt sprøde, når de køler af.
  • Opbevar dem i en lufttæt dåse.