Go Back
+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Honningkage brosten med romglasur

Honningkage brosten med romglasur

Antal 100 stk.
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 12 minutter
Køletid 3 days 3 timer
Samlet 3 days 3 timer 42 minutter

Ingredienser

Til dejen skal du bruge:
  • 150 g honning (eller sirup)
  • 150 g farin
  • 100 g smør
  • 1,5 dl orangemarmelade
  • 2 citroner (skallen)
  • 1,5 tsk stødt nelliker
  • 1,5 tsk hjortetaksalt
  • 2 æg
  • 500 g mel
Til romglasuren skal du bruge:
  • mørk rom
  • flormelis

Dine egne noter

Tilberedning

  • Smelt honning, farin, smør og marmelade ved svag varme.
  • Tag det af varmen, og lad det køle af 5-10 minutter. Tilsæt så citronskal, nelliker, hjortetaksalt, æg og halvdelen af melet. Rør, til dejen er jævn. Rør så det sidste mel i – igen til dejen er jævn.
  • Sæt dejen køligt nogle timer eller døgn, som det passer bedst.
  • Tag dejen ud på køkkenbordet, og rul den i lange pølser. Skær dem i stykker , så du kan trille kugler på størrelse med en 2-krone – ca. 10 g pr. stk. Sæt dem på bagepapir, og gør plads til, de flyder lidt ud.
  • Bag dem ved 160 grader varmluft i 12-15 minutter, til de er lysebrune. Lad dem køle af på en bagerist.
  • Læg dem i en skål eller et fad med et fugtigt viskestykke over, og sæt dem køligt 3-5 dage, til de er blevet bløde.
Sådan glaserer du dine brosten:
  • Rør rom og flormelis sammen til en god tyk glasur. Dyp brostenene i glasuren – bare med toppen. Sæt dem på bagepapir eller en bagerist, så glasuren kan størkne.
  • Opbevar brostenene i en kagedåse. Læg smørrebrødspapir mellem lagene, så de ikke klæber sammen.