Go Back
+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Hasselback aubergine parmigiana - aubergine opskrifter

Hasselback aubergine parmigiana

Antal 4 personer
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet 1 time 15 minutter

Ingredienser

  • 4 aubergine (små, i alt 800-900 g)
  • 1 dl olivenolie
Til tomatsaucen:
  • 2 rødløg (eller alm. zittauerløg)
  • 4 fed hvidløg
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 potter frisk basilikum (eller efter behag)
  • 7 dl tomatpassata
  • ¼ tsk chiliflager (evt.)
  • 2 spsk soyasauce
  • 2 dl vand
  • salt og friskkværnet peber
Til samling af retten:
  • 300 g mozzarella
  • 50 g parmesan

Tilberedning

  • Auberginerne: Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Skær hasselback-snit ca. 3/4 ned gennem auberginerne, så de stadig hænger sammen i bunden. (OBS: Bruger du almindelige store auberginer, så tjek tippet om dem under opskriften). Læg dem i et ildfast fad, fordel olivenolien godt ned i snittene, evt. med en pensel, og bag dem i 40 min. Tjek, at de er helt møre.
  • Imens laver du tomatsaucen: Hak løg og hvidløg. Steg dem i olivenolie ved mellemvarme i ca. 5 min., til de er klare og bløde.
  • Hak det meste af din basilikum groft – gem lidt til pynt. Tilsæt tomatpassata, hakket basilikum, sojasauce og evt. chiliflager til gryden. Skyl passatabeholderen med vandet, og hæld det i gryden. Varm saucen igennem ved lav varme i ca. 5 min., og smag til med salt og peber.
  • Riv eller skær mozzarella i strimler eller skiver. Når auberginerne er bagt første gang: Fordel mozzarellaost i snittene.
  • Riv parmesanosten. Hæld tomatsaucen rundt om auberginerne, drys med parmesan, og bag dem i yderligere 20 min., så osten er smeltet, og retten er gennemvarm.
  • Drys de sidste basilikumblade over, og server, fx med en grøn salat og brød til.