Go Back
+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Grove gulerodsboller med solsikkekerner

Grove gulerodsboller med solsikkekerner

Antal 18 stk.
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 12 minutter
Hævetid 12 timer
Samlet 12 timer 32 minutter

Ingredienser

Til drys:

Kokkens noter

Proteinrigt hvedemel er i min verden hvedemel med mindst 12 g protein pr. 100 g. Protein er forudsætningen for udviklingen af gluten - og dermed både en elastisk dej og luftigt brød. Jeg vælger altid proteinrigt mel til bagværk med gær og surdej.

Tilberedning

  • Riv gulerødderne fint. Rør gæren ud i lidt af vandet.
  • Kom alle ingredienser i skålen – vand med gær, revne gulerødder, surmælksproduktet og melet – og bland ved lav hastighed på maskinen. Skru efterhånden op til høj hastighed, og ælt ca. 10 minutter. Så kan dejen danne gluten, der gør den elastisk – og bollerne får den gode, saftige krumme.
    Tip: Hold 50 g mel tilbage og tilsæt det kun efter nogle minutter, hvis dejen ellers bliver for blød.
  • Lad dejen stå på køkkenbordet og hvile i 30 minutter. Kør så en runde igen i maskinen, bare 10 sekunder – det "strækker" glutentrådene og giver en bedre dej. Gentag to gange mere: hvile, kør, hvile, kør.
  • Uden condibøtte: Lad dejen hæve i ca. 30 minutter på køkkenbordet, og sæt den derefter i køleskabet i 8–12 timer – for eksempel fra morgen til aften eller omvendt.
  • Med condibøtte: Smør bøtten med lidt olie indvendigt, og skrab dejen over i den. Sæt låg på. Lad dejen stå ca. 30 minutter på køkkenbordet, og sæt den derefter i køleskabet i 8–12 timer.
  • Gør klar til bagning: Sæt to bageplader ind i ovnen (eller bagestål, hvis du har), og varm det hele op til 250 grader varmluft. Læg to stykker bagepapir klar på bordet.
  • Nu skal dejen blive til boller. Du får to metoder at vælge imellem – hak bollerne ud eller form med ske.
  • Hak bollerne ud: Drys nu mel eller et pænt lag solsikkekerner og sesamfrø ud på bordet, og vend hurtigt dejen ud her. Tag med et hurtigt snuptag fat i de to fjerneste ‘hjørner’ af dejen, og fold den ind over sig selv. Så er der mel (eller frø og kerner) hele vejen rundt, og den er nemmere at arbejde med. Mas ikke for meget med den – det handler om at bevare de lufthuller, dejen har dannet, mens den hævede. Se videoen.
  • Tag nu din dejdeler, dyp den i vand, og skær dejen igennem på langs, så du har to aflange stykker. Skær dem op i passende størrelse til boller, og vip dem hurtigt over på bagepapiret.
  • Form bollerne med ske: Sæt dejen på bagepapir med en grydeske, som du dypper i vand for hver bolle. Drys evt. med sesamfrø.
  • Når ovnen er helt varm: Træk bagepapiret forsigtigt over på de varme plader, og bag én plade ad gangen i ca. 12 minutter, til bollerne er lysebrune. Bank en bolle på bunden – lyder det hult, er de færdige.