Go Back
+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Grønkålssalat med vandmelon

Grønkålssalat med feta og vandmelon

Antal 4 personer
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet 20 minutter

Ingredienser

  • 2 dl quinoa (rå)
  • 3 dl vand
  • salt (til quinoa)
  • 200 g grønkål
  • 4 spsk pinjekerner
  • ½ bundt frisk mynte
  • 2 avocado
  • ½ kg vandmelon (uden skal)
  • 100 g feta
Til dressingen skal du bruge:

Kokkens noter

Du kan også bruge min olie-eddikedressing – lav en stor portion og hav dressing klar til mange af sommerens salater.
Forberedelse: Quinoaen kan koges dagen før og opbevares i køleskab, så er den klar når du skal samle salaten.
Holdbarhed: Salaten er bedst frisklavet. Har du rester, så opbevar dressing og salat adskilt i køleskab og spis inden for 1 dag – avocadoen bliver brun, hvis den står.
Ekstra protein: Giv salaten 250 g optøede mukimamebønner (pillede edamamebønner) for et ekstra skud protein.

Tilberedning

  • Skyl quinoaen godt under koldt vand i en si, og kom den i en gryde med vandet og en knivspids salt. Bring det i kog, skru ned og lad det simre i ca. 13 min. til vandet er optaget. Sluk, bred quinoaen ud på en tallerken eller et skærebræt, og lad den køle helt af.
  • Skær grønkålen fri af de grove ribber, og bad den i rigeligt vand. Slyng så vandet af i en salatslynge (eller rul og afdryp grønkålen i et rent viskestykke). Massér grønkålen med et par spiseskeer olivenolie, til den bliver blød og holder op med at knirke. Det tager et minut eller så. Hak den groft.
  • Rist pinjekernerne på en tør pande ved mellemhøj varme i ca. 2-3 min., til de er let gyldne – hold øje, de bliver hurtigt for mørke. Hak mynten groft. Skær avocado, feta og vandmelon i tern.
  • Ryst dressingen sammen i et lille glas eller en skål. Bland quinoa, grønkål, avocado, vandmelon, mynte og feta i en stor skål eller på et fad. Fordel dressingen over og pynt med pinjekernerne.