Proteinrigt hvedemel er i min verden hvedemel med mindst 12 g protein pr. 100 g. Protein er forudsætningen for udviklingen af gluten - og dermed både en elastisk dej og luftigt brød. Jeg vælger altid proteinrigt mel til bagværk med gær og surdej.
Opløs 5 g gær i lidt lunkent vand. Smelt smørret blidt, og tilsæt mælken – den må ikke være varmere end lillefingervarm. Bland dejen med resten af ingredienserne, hold lidt mel tilbage og ælt den godt igennem, ca. 10 min. i røremaskine, eller til dejen er glat og slipper skålen. Tilsæt evt. det sidste mel – dejen må hellere være for blød end for stiv, og den stivner lidt i køleskabet. Dæk den med plastfolie, og sæt den i køleskabet til næste morgen.
Næste morgen:
Tag dejen ud af køl. Læg et stykke bagepapir i bradepanden. Rul eller tryk dejen ud, så den passer til bradepanden, og læg den over på bagepapiret. Lad dejen hæve et lunt sted i ca. 20-30 min., mens du laver fyldet.
Smelt alle ingredienser til remoncen i en gryde ved svag varme. Rør godt rundt med et piskeris, så smør og farin smelter jævnt sammen uden at skille.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Prik nu med alle 10 fingre en masse små huller i dejen, inden du hælder fyldet ud over. Så fordeler remoncen sig ordentligt, og du slipper for, at det hele ender i en stor pøl i den ene ende. Lad brunsvigeren hæve lidt videre, og prik gerne igen, inden du sætter den i ovnen (ja, du får meget snaskede fingre, men de kan vaskes).
Når ovnen er varm:
Sæt brunsvigeren ind. Og så er kunsten at bage længe nok, men ikke for meget. Jeg plejer at sætte mit ur på 12 min. og måske give den 2-3 minutter mere. Den er færdig, når remoncen bobler og er blank i midten – men kanten må ikke blive brun, for så bliver den tør.
En ægte fynsk brunsviger er pyntet med glasur og slik. Såh – det kan du jo overveje.
Skær den ud – min bradepande giver ca. 20 stykker. Husk, en brunsviger er bedst samme dag.