Go Back
+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Frugttærte med abrikos, rabarber og hindbær

Frugttærte med abrikos, rabarber og hindbær

Antal 16 stk.
Forb. tid 1 time
Tilb. tid 30 minutter
Samlet 1 time 30 minutter

Ingredienser

Til mandeltærtebunden skal du bruge:
  • 125 g smør (stuetemperatur)
  • 125 g sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 175 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 g mandler
  • 1 æg
Til frugtfyldet skal du bruge:
  • 300 g frugt (fx abrikos, rabarber eller hindbær)
  • 1 dl sukker

Kokkens noter

Du kan krydre de små tærter med fx vaniljesukker, fintrevet citronskal eller til rabarber: fintrevet ingefær.
Du kan også bruge andre frugter og bær, fx:
  • solbær - med kanel
  • blåbær - med citronskal
  • blommer - med vanilje.
Og du kan bruge tilberedt marmelade eller kompot. Så skal du ikke drysse sukker på.

Tilberedning

  • Start med dejen: Hak mandlerne fint, fx i en minihakker. Rør smør og sukker godt sammen. Tilsæt de øvrige ingredienser, og rør til dejen er ensartet. Læg den på køl i mindst 30 min. – gerne længere. 
  • Smør 16 muffinforme (eller en tærteform).
  • Rul dejen ud, så den passer til din form - eller muffinformene. Dejen er liiiidt drilsk, fordi der er hakkede mandler i. Du kan også presse dejen i facon, hvis det er nemmere.
  • Fordel frugten ovenpå og drys med sukker. Har du tilberedt frugten med sukker i forvejen, så spring sukkeret over.
  • Tænd ovnen på 170 grader varmluft. Små muffins ca. 30 min. En stor tærte skal have ca. 1 time. De må gerne tage farve i kanten.
  • Servér frugttærterne lune med flødeskum eller creme fraiche.