Scan for at gå til opskrift
Figenpålæg i rulle
Forb. tid 30 minutter min
Samlet 30 minutter min
Tænd ovnen på 150 grader varmluft.
Bred hasselnødderne ud på en bageplade, og rist dem i ovnen i 15-20 min. Skallerne sprækker, og nødderne tager lidt farve – og dufter! Tag dem ud, og lad dem køle af.
Klip de små stilke af fignerne, og udsten dadlerne.
Kør så figner og dadler gennem kødhakkeren, og slut af med nødderne. Tag massen ud på bordet, gi’ den et lille drys salt, og ælt den godt igennem, så figner, dadler og nødder bliver blandet jævnt. Del så massen i to, og rul dem ud til ca. 20 cm lange stænger. Rul dem i kokosmel, og pak stængerne i madpapir. Læg stængerne i køleskabet, til de er blevet faste.
Hvis du foretrækker at lave figenkugler, kan du rulle dejen til kugler á ca. 15 gram. Så bliver der ca. 45 stk.