Go Back
+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Espresso brownies med valnødder

Espresso brownies med valnødder

Antal 24 stykker
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet 45 minutter

Ingredienser

Til kagen skal du bruge:
  • 100 g mørk chokolade
  • 150 g smør
  • 2 æg
  • 200 g sukker
  • 80 g hvedemel
  • 1 spsk kakao
  • ½ tsk vaniljepulver
  • 1 tsk kanel
  • 2 spsk espresso (eller 2 tsk frysetørret kaffe, bare direkte fra glasset)
  • 100 g valnødder (eller hasselnødder, hakkede)
  • Hvis du ikke laver chokoladeganache: Ekstra 50 g valnødder
Til chokoladeganachen skal du bruge:
  • 100 g mørk chokolade
  • 2 spsk smør
  • 2 spsk espressokaffe (varm)
Til pynt kan du bruge:
  • Flagesalt
  • Blåbær

Dine egne noter

Tilberedning

  • Beklæd din form med bagepapir.
  • Vej og mål alle ingredienser af. Tænd ovnen på 175 grader almindelig ovn.
  • Skær smørret i tykke skiver, og smelt det blidt i en gryde. Hak chokoladen imens.
  • Tag smørret af varmen, og rør chokoladen i. Rør, til chokoladen er helt opløst.
  • Pisk æg og sukker, fx med en håndmixer, til det er let og luftigt. 4-5 minutter. Vend det forsigtigt i chokoladeblandingen, så du har en luftig creme.
  • Hak nødderne. Sigt de tørre ingredienser sammen, og vend dem forsigtigt i dejen sammen med espresso – rør kun længe nok til, at dejen er jævn. Vend til sidst de hakkede nødder i.
  • Hæld dejen op i formen – drys lidt hakkede nødder over, hvis du ikke laver chokoladeganache. Bag brownien i ca. 25 minutter. Den skal være lidt underbagt i midten, men ikke flydende. Tjek, at der ikke følger rå dej med op, når du prikker midt i den.
  • Lad din espresso brownie køle helt af, allerhelst nogle timer.
Sådan laver du chokoladeganachen:
  • Hak chokoladen og smelt den i vandbad. Når chokoladen er smeltet: Tilsæt smør og espressokaffe, og rør godt rundt, fx med en blød dejskraber.
  • Fordel chokoladeganachen over din afkølede brownie, og drys med lidt flagesalt. Server evt. med friske blåbær eller anden topping.