Go Back
+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Dadelkugler med kakao og ristede nødder

Dadelkugler med ristede nødder

Antal 24 stk.
Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet 40 minutter

Ingredienser

  • 175 g hasselnødder
  • 200 g dadler (udstenede, de friske fra papboks eller medjoul)
  • 30 g kakaopulver
  • 1 g salt
Du kan også trille dadelkuglerne i fx:
  • kakaopulver
  • fintrevet mørk chokolade
  • frysetørret hindbærpulver
  • kokosmel
  • hampefrø
Eller overtrække dem til en luksussnack:
  • 100 g mørk chokolade

Dine egne noter

Tilberedning

  • Rist nødderne i ovnen ved 150 grader varmluft i 15-20 minutter, til skallerne sprækker, og nødderne har taget lidt farve – og dufter! Tag dem ud, og lad dem køle af.
  • Put nødderne i din foodprocessor (du behøver ikke fjerne skallerne), og kør, til de ligner grov rasp. Tag ca. 25 g fra til at trille de færdige dadelkugler i.
  • Kør nu videre med foodprocessoren i ca. 5 minutter, til nødderne er blevet til nøddesmør. Tilsæt så udstenede dadler, kakaopulver og lidt salt, og kør, til du har en ensartet masse. Med medjouldadler kræver det en del stop-og-skrabearbejde, men det lykkes til sidst.
  • Tag massen ud på bordet, og form den til kugler. Jeg laver mine ca. 15 g, så bliver der ca. 24.
  • Tril kuglerne i de hakkede nødder eller andre fine ting, og sæt dem på køl en times tid. Så er de klar til snacktid.
  • Du kan også overtrække kuglerne med smeltet chokolade - og drysse med hvad du har lyst til.