Go Back
+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Citrussalat med myntesukker og pistacie

Citrussalat med myntesukker

Antal 4 personer
Forb. tid 20 minutter
Samlet 20 minutter

Ingredienser

Til citrussalaten skal du bruge:
  • 3 appelsin (evt. delvis blodappelsiner)
  • 1 grapefrugt
  • 1 dl granatæblekerner
  • 30 g pistacienødder (salte, vejet uden skaller)
  • ½ lime (kan udelades)
  • 2 spsk olivenolie
  • salt
Til myntesukkeret skal du bruge:
  • 40 g sukker (gerne rørsukker)
  • ½ bundt mynte

Tilberedning

  • Skær skrællen af appelsiner og grapefrugt med en skarp kniv, og skær frugterne i skiver. Arranger dem på et fad.
  • Afskal pistacienødderne, og hak dem groft.
  • Pil bladene af mynten, gem lidt til pynt. Put resten i en minihakker sammen med sukkeret, og kør, til mynten er fint hakket.
  • Kør en saltkværn over salaten – bare en smule, godt fordelt. Pres evt. saften af limen over salaten, hvis appelsinerne er meget søde, og giv den olivenolie, hvis du synes. Pynt citrusskiverne med granatæblekerner, myntesukker (efter smag – du skal næppe bruge det hele), pistacienødder og lidt mynteblade. Server!