Scan for at gå til opskrift
Brownies med hindbær
Forb. tid 30 minutter min
Tilb. tid 25 minutter min
Samlet 55 minutter min
- 80 g smør
- 165 g mørk chokolade
- 165 g sukker
- 65 g farin (eller mørk muscovadosukker)
- 1 tsk vaniljesukker
- 2 æg
- 60 g mel
- 1,5 spsk kakao
- 75 g hindbær (evt. frosne)
- friske hindbær til pynt (valgfrit)
Start med at beklæde din bageform med bagepapir.
Smelt smørret blidt i en gryde. Hak chokoladen imens. Når smørret er helt smeltet: Tag det af varmen og rør chokoladen i. Rør rundt, til chokoladen er helt opløst også.
Tænd ovnen på 175 grader almindelig ovn (over/undervarme)
Pisk æggene luftige med sukker, farin og vaniljesukker. 4-5 minutter. Vend æggemassen i chokoladeblandingen – forsigtigt, så du bevarer luftigheden.
Sigt nu mel og kakao i. Rør forsigtigt, kun lige til dejen er jævn, og hæld den op i din form. Fordel hindbærrene ovenpå dejen, og tryk dem en anelse ned.
Sæt brownien ind, og bag den ca. 25 minutter. Tjek, at den er gennembagt ved at vippe lidt med den. Den må ikke skvulpe, og der må ikke følge blød dej med op, hvis du prikker i den.
Lad din brownie køle af, allerhelst nogle timer. Skær den i firkanter, og server med fx friske hindbær – og måske vaniljeis, hvis det er til dessert.