Scan for at gå til opskrift
Blommemarmelade med vanilje
Forb. tid 30 minutter min
Tilb. tid 45 minutter min
Samlet 1 time t 15 minutter min
- 1 kg blommer (vejet uden sten)
- 350 g rørsukker
- 1,5 vaniljestang (1 er nok, hvis den er stor)
Husk også:
- 2 tsk konserveringsmiddel (halvdelen til marmeladen, resten til skylning af glas)
Opbevar blommemarmeladen mørkt og køligt.
Hvis du ikke bruger konserveringsmiddel, skal marmeladen opbevares i køleskabet og holder ikke mere end et par uger.
Skyl og udsten blommerne. Skær dem i små stykker, og læg dem i en gryde. Tilsæt sukker. Flæk vaniljestængerne, skrab kornene ud, og tilsæt både korn og stang i gryden.
Kog blommerne op ved høj varme, og lad dem simre uden låg ved lav varme, til marmeladen tykner. Rør rundt undervejs. Det tager ca. 45 min. Tilsæt evt. konserveringsmiddel, når du tager gryden af varmen.
Skold marmeladeglassene, og skyl dem med 1 tsk konserveringsmiddel opløst i 1/2 dl vand.
Hæld marmeladen på glas, og sæt låg på.