Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Wraps med kylling-grøntsagsfyldWraps med kylling-grønsagsfyld er en rigtig god hverdagsret, Anne komponerede i Tyskland – før hun blev vegetar. Du kan lave fyld til flere gange og fryse det ned til næste gang. Her er til ca. 4 personer.

Opskrift på wraps med kylling-grønsagsfyld

Du tager:

2 stk kyllingbryst
1/2 aubergine i skiver
250 g champignons i kvarte
1/2 bundt broccoli i små buketter
1 rød peber i små stykker
150 tomater (ca. 10 cherrytomater) i kvarte
Mexikansk krydderi
Oregano og basilikum
Salt og peber
Olivenolie

Wraps eller hjemmebagte madpandekager
Revet cheddar

Tilbehør: Salat

Sådan:

Hvis du bager pandekagerne selv, er det der, du starter. Ellers – start med auberginen. Læg skiverne på bagepapir, dryp med lidt olie og drys med salt. Sæt dem under grillen i ovnen 2-3 minutter på hver side, til de er møre.

Skær så kyllingfileterne i små stykker, læg dem i en skål og krydr godt med det mexikanske krydderi og lidt salt. Steg dem møre i bunden af en stor gryde, og ta’ dem op. Hæld så champignons i gryden og svits dem. Lad dem simre, til væden næsten er væk. Tilsæt så broccolibuketterne, læg låg på, og lad dem dampe med et par minutter. Tilsæt rød peber, tomater og de grillede auberginestykker. Varm godt igennem og vend kyllingstykkerne i også. Smag til med de sidste krydderier.

Fordel nu fyldet i pandekagerne, rul dem sammen og drys med revet ost. Sæt dem så i mikroovnen, og varm dem helt igennem (tid afhænger af din ovn og mængden af pandekager). Giv dem til sidst 3 minutter under grillen. Bingo. Salat til.

Wraps med kylling-grønsagsfyld

Gem

Måske også noget for dig?

En kommentar til Wraps med kylling-grøntsagsfyld

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *