Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Sprøde rødspætter paneret i ruggrynPaneret rødspætte er fast på menuen om sommeren – nok især fordi vi har en god rødspætteleverandør. Men når jeg er i sommerhus, har jeg ikke altid husket de ingredienser, jeg skal bruge. Friske rødspætter kan vi dog altid få. Og så må man jo blive lidt kreativ.

Opskriften her  begyndte med nogle friske rødspætter fra Slettestrand og et fravær af både rasp og rugmel, som jeg ellers plejer at panere i. Så gjorde jeg forsøget med ruggryn som panering, og det var et held!

De bliver supersprøde – og smukke!

Opskrift på paneret rødspætte med ruggryn

Til hver person skal du bruge:

En frisk, flået rødspætte
Ca. en håndfuld ruggryn
Salt og peber
En blanding af smør og olivenolie til at stege i
Æg – et æg rækker til 5-6 rødspætter

Så nemt er det:

  1. Skyl rødspætterne grundigt – gå dem efter indvendig – og dup dem tørre med køkkenrulle. Slå et æg ud i en tallerken. Hæld ruggryn ud i en anden tallerken.
  2. Pisk ægget nogenlunde jævnt med en gaffel. Vend så hver rødspætte først i ægget, og drys med salt og peber på begge sider (det kan du gøre, inden du hiver fisken over i grynene). Lad ægget løbe lidt af, og vend så rødspætten i grynene. Tryk dem lidt ekstra fast, og læg til side. Næste …
  3. Steg rødspætterne 4-6 minutter på hver side. Først med god varme, til de tager farve. Skru så ned og vend dem først, når du kan se, at fiskekødet begynder at blive hvidt.
  4. Server med citron, nye kartofler (om sommeren, forstås), smør og en god salat. Og gerne med persille :-)
Paneret rødspætte

 

Paneret rødspætte
Sprøde rødspætter klar til servering
Steg rødspætterne i 4-6 minutter på hver side. Start med god varme, så de tager farve, og skru ned, til du kan se, fiskekødet bliver hvidt. Vend og gentag.

Gem

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *