Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Kylling tikka masalaKylling tikka masala er en indisk klassiker, der kræver lidt planlægning. Men tro mig: Den bliver belønnet! Kylling tikka masala samler alle de varme smagsnuancer i én lækker ret. Som en lille eksotisk udflugt til din aftensmad.

Opskrift på kylling tikka masala

Portionen er til 4 personer

Dagen før tager du:
400 g kyllingfilet i go’e store tern
1/2 rød chili uden kerner
1 fed hvidløg
15 g frisk ingefær
1 spsk olie
1/4 tsk paprika
1/2 spsk garam masala
5-10 korianderstilke efter smag (gem bladene til i morgen – skyl dem og rul dem ind i et fugtigt viskestykke så længe)

På dagen tager du også:
olivenolie
1 lille løg i tynde skiver
1/2 rød peber i skiver
1/2 grøn peber i skiver
1/4 tsk kardemomme
1/4 tsk stødt koriander
1/4 tsk gurkemeje

1 ds flåede tomater
1 dl fed græsk yoghurt
1 dl kokosmælk
korianderblade til pynt

Sådan:
Først marinaden: Put alle ingredienser (dog ikke kyllingen) i en minihakker/foodprocessor og kør, til du har en jævn pasta. Put pastaen i en kraftig frysepose sammen med kyllingternene, ælt det rundt, luk posen og læg den i køl til dagen efter.

På dagen starter du med lidt olivenolie i bunden af gryden, medium varme. Tilsæt løg, peberfrugt og krydderier. Rør rundt i det og lad det simre i ca. 10 minutter.

Tilsæt så flåede tomater og yoghurt, varm det igennem og hæld kylling og marinade ned i saucen. Lad det nu simre 15-20 minutter, til kyllingen er mør.

Hæld kokosmælken i lige før, du serverer, og pynt med korianderbladene, evt. hakkede.

Tilbehør:
Ris eller naan bread.
En simpel grøn salat eller en salat af agurketern, 1 tsk citronsaft og 1 spsk olivenolie.
Evt. lidt græsk yoghurt med hakket frisk mynte, presset hvidløg og et lille drys salt.

Gem

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *