Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Kylling masala - nem og lækkerMin kylling masala er fra den søde del af det indiske køkken – og den er en af mine favoritter. Det søde kan jeg takke abrikoserne for. Og favoritværdigheden – mon ikke den kan tilskrives safran? Kylling marsala både dufter og smager himmelsk, og den er virkelig nem at lave.

Du skal bruge:

1 kylling
2 tsk stødt masala
1 tsk stødt sød chili
1/2 tsk stødt spidskommen
1/2 tsk salt
2 løg
2 spsk olie
2 fed finthakket hvidløg
1 spsk frisk fintrevet ingefær
200 g tørre usvovlede abrikoser
1/2 ds flåede, hakkede tomater
3 dl hønsebouillon
1 knsp safrantråde

Tilbehør:

Naan brød eller ris (hvis du vil have brune ris, så sæt dem over med det samme).
Hvidkålssalat (eller anden frisk, gerne lidt syrlig salat, ikke grøn).

Sådan gør du:

  1. Parter kyllingen i 10-12 stykker, fjern skindet og læg dem i en skål med krydderiblandingen (marsala, chili, spidskommen og salt). Lad det hvile på køl 1/2 time.
  2. Imens: Skær løg i fine skiver, og svits dem ved svag varme i en god, bred gryde sammen med olie, hvidløg og ingefær.
  3. Tag det op, skru op for varmen og brun kyllingestykkerne et par minutter på alle sider.
  4. Hæld nu alle de resterende ingredienser i gryden, og det hele simrer under låg ca. 20 minutter.
  5. Lav salaten imens.

Gem

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *