Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Fyldte pandekager med spinat og svampe vegetariskElsker du pandekager – og svampestuvning? Så er de fyldte pandekager med spinat og svampe lige noget for dig.

Opskrift på fyldte pandekager med spinat og svampe

Pandekagerne – ca. 16 stk.:

100 g mel

100 g grahamsmel
2 spsk maizena (eller anden majsmel)
lidt salt
4 æg
4 dl mælk, måske lidt mere
olivenolie til at stege i

Sådan laver du pandekagerne
Bland de tørre ingredienser med 2,5 dl mælk og pisk det jævnt i hånden. Tilsæt æggene et ad gangen. Tilsæt mælk, til dejen har den rette konsistens (er pandekagedejen tyk, bliver pandekagerne det også). Steg pandekagerne, og stil dem til side.

Til spinatfyldet skal du bruge:
1 stort fed hakket hvidløg
200 g svampe, rensede og i skiver
lidt olivenolie
375 g spinat
2 dl fløde
maizenajævner uden farve
evt. muskatnød
salt
peber
Husk også cheddarost til at gratinere med.

Sådan laver du fyldet – og retten færdig:

  1. Svits hvidløg og svampe i en gryde med olivenolie. Rør godt rundt.
  2. Tilsæt så spinaten og vend rundt, til den er gennemvarm. Hæld fløde ved og smag til.
  3. Drys så jævningspulveret over og rør rundt – til fyldet hænger godt sammen og ikke vil løbe alt for langt ud af pandekagerne.
  4. Fyld fyldet i det antal pandekager, I kan spise, drys med ost og varm det hele godt igennem: I ovnen ved 180 grader eller i mikroovn 3-4 minutter og med grill til sidst, så osten bliver gylden.
  5. Server med en god salat.

OBS!

Der er flere pandekager, end der er fyld til.
Fyld og pandekager kan fryses hver for sig. Du kan også fryse hele fyldte pandekager, hvis der bliver nogen til overs.
OG – du kan fylde andet i pandekagerne. Fx mexicansk krydret kylling med lidt tomatsovs – eller bolognese.

 

 

Gem

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *