Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Aubergine med chermoula og bulgursalatAuberginer bliver vi vist aldrig trætte af, og her kommer en aubergine i ovn med smag af Mellemøsten. Tricket hedder chermoula, der er en spicy krydderblanding, du selv kan lave (og lav gerne rigeligt – så har du til næste gang). Tilbehøret smager også af Mellemøsten –  bulgur, koriander, mynte, persille, yoghurt og granatæbler.

Auberginen er faktisk nem at lave, og det meste af tiden passer den sig selv i ovnen. Det giver dig god tid til at lave bulgursalaten ved siden af.

Hvis man udelukkende spiser dette til aftensmad, er der nok til to. Hvis man supplerer med lidt andre lækre sager, rækker det til 4.

Opskrift på aubergine i ovn med chermoula

Du skal bruge:

2 store auberginer

Chermoula:
2 fed hvidløg, presset
2 tsk stdt. spidskommen
2 tsk stdt. koriander
1 frisk rød chili, fint hakket
1 tsk sød paprika
1 spsk frisk revet citronskal
1 dl olivenolie

Bulgursalat:
2,5 dl bulgur (koges i 5 dl vand og lidt salt)
1 håndfuld tørrede abrikoser i små tern (eller sultanas lyse rosiner)
1 spsk finthakket frisk koriander
1 spsk finthakket frisk mynte
1 håndfuld hakket, bredbladet persille
3 forårsløg i tynde skiver
1,5 spsk citronsaft
3 spsk olivenolie
salt
1/2 dl ristede, groft hakkede mandler (eller ristede pinjekerner)
Evt. granatæblekerner

Og …
Græsk yoghurt, 1-2 dl

Sådan gør du:

  1. Start med auberginerne: Skyl dem og halver dem. Skær så dybe snit i skærefladen, så der kommer et ternet mønster – blot undgå at skær igennem skallen. Drys auberginerne med salt, også ned i snittene, og lad dem hvile. Tænd ovnen på 180 grader, varmluft.
  2. Kog bulguren efter anvisning på pakken.
  3. Og så chermoulaen: Rør den godt sammen (eller blend ingredienserne til en jævn, blød pasta).
  4. Til bulgursalaten: Hak abrikoserne i små tern. Skyl og hak krydderurterne og forårsløg. Rist mandlerne og hak dem. Når bulguren er kogt, tilsæt abrikostern med det samme, så de ligger i dampen og bliver bløde.
  5. Skyl nu auberginerne og dup dem lidt tørre. Fordel chermoulaen på dem, også godt ned i snittene, og sæt auberginerne i ovnen. Der skal de stå i ca. 45 minutter, til de er helt møre. Helt møre!
  6. Lad nu bulguren køle af, tag låget af gryden eller bred den ud i et fad. Når den er næsten kold, tilsæt krydderurter og de øvrige ingredienser, og smag til med salt. Anret i en skål, og drys med mandlerne (og evt. granatæblekerner) til sidst.
  7. Server auberginerne med bulgursalat og en lille skål græsk yoghurt.

Gem

Gem

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *